Inatsisartut

Lars-Emil: Jeg fortsætter gerne

Alt tegner Lars-Emil Johansen fortsætter som formand for Inatsisartut. Der er ingen andre kandidater til den prestigefyldte post

Lars-Emil Johansen forventer at blive siddende som formand for Inatsisartut
Offentliggjort

Kim Kielsens udtalelse i AG i juni, om at han har fortrudt, at han ikke for længst har kappet båndene til Lars-Emil Johansen, har været årsag til mange spekulationer.

Herunder om det ville medføre, at Siumut-formanden ikke vil støtte, at Lars-Emil Johansen fortsætter som formand for Inatsisartut.

Men kilder til AG oplyser, at der næppe bliver tale om en udskiftning af Lars-Emil Johansen så tæt på næste valg. Åbningen af Inatsisartut-mødet på fredag bliver efter traditionen indledt med valg til formandsskabet af Inatsisartut, hvor Siumut-veteranen Lars-Emil Johansen i flere år har fungeret som formand.

Læs: Spænding om valg af Inatsisartut-formand

Fortsætter gerne
Men Lars-Emil Johansens vedholdende kritik af Kim Kielsen for ikke at udføre sit arbejde som formand for Naalakkersuisut har sat sammenholdet i Siumut på prøve.

Sagen kulminerede ved formandsvalget ved Siumuts landsmøde i juli. Her blev Kim Kielsen udfordret af Vittus Qujaukitsoq, der blev støttet af Lars-Emil Johansen.

En formandsstrid, der fik en klar vinder. Kim Kielsen vandt overbevisende og spørgsmålet var nu, om Lars-Emil Johansens konstante modarbejdelse af Kim Kielsen ville koste hans post som formand for Inatsisartut.

- Jeg vil meget gerne fortsætte mit arbejde som formand for Inatsisartut valgperioden ud, siger Lars-Emil Johansen til AG.

Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, der udkommer i morgen, onsdag. Men allerede nu kan du købe avisen her:

Powered by Labrador CMS