valg
Lars-Emil: Derfor kollapsede styret
Dårlig politisk styring og en svag administration, der ikke kunne sætte grænser, er hvad nu forhenværende formand for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen, Siumut, mener er årsagen til Naalakkersuisuts kollaps
- Dårlig politisk styring, manglende koordinering og dårlig administrationsstyring er måske årsagerne til den politiske kollaps hos Siumut.
Det siger Siumuts Lars-Emil Johansen, der nu er forhenværende formand for Inatsisartut, efter Siumuts kollaps i Naalakkersuisut onsdag.
Siumuts mangeårige politiker Lars-Emil Johansen tror også, at Aleqa Hammonds kanonvalg til Inatsisartut i marts 2013 med 6.818 stemmer må have haft indvirkning på Aleqa Hammonds styreform.
Kanonsejr førte måske til storhedsvanvid
- Aleqa Hammonds kanonsejr (med 6.818 personlige stemmer, red.) må have haft indvirkning på hende, hvor hun måske har troet, at hun nu kan tillade sig det ene og det andet, siger Lars-Emil Johansen og fortsætter:
- Har man fået magten til at lede, så skal man være ydmyg og påpasselig i alle henseender. Ligesom man også skal være et forbillede i sine handlinger, siger Lars-Emil Johansen.
Læs: Officielt: Naalakkersuisut kan nu væltes
En svag administration
Lars-Emil Johansen mener også, at administrationen ikke har været god nok og har været for svag til at kunne stoppe i tide.
- For man skal altså stoppe og sætte grænser fra administrationen, hvis man bliver bekendt med forbrug, der ikke burde være der, siger Lars-Emil Johansen og fortsætter:
- Vort land har nu brug for et stabilt politisk styre. Derfor bør de store partier nu fremadrettet kunne stå sammen og samarbejde i stedet for at være uenige i store beslutningsprocesser. Ellers står vi med en snæver regering, hvor den ene part blot venter på den andens fejl, siger Lars-Emil Johansen.
Læs alle artikler om Aleqa Hammonds misbrug af offentlige midler her