Landsretten: Systematisk og velorganiseret handel med hash
De dømtes forskellige roller ved smuglingen af 27 kilo hash blev afgørende for længden af deres foranstaltning.
Der var tale om en velorganiseret og systematisk handel med hash, som gruppen på syv personer stod bag i perioden fra 1. januar 2017 og indtil de blev anholdt 24. juli 2017. Det anser landsretten for at være bevist.
I den periode har de smuglet i alt 27,1 kilo hash til Grønland fordelt på otte pakker. Ganske vist blev kun to pakker med i alt knap syv kilo hash beslaglagt af toldvæsenet. På baggrund af blandt anndet overensstemmelse med håndskriften på pakkernes adresselabels samt fund af track and trace-numre på en mobiltelefon når landsretten dog frem til, at der også var hash i de øvrige seks pakker.
De syv havde dog helt forskellige roller i sagen, og det afspejler sig længden af den foranstaltning, som de blev idømt.
Ledende og frentrædende roller
Timmy Owen Zeeb er blevet idømt 4 års anbringelse på anstalt. Han har ifølge landsretten haft 'den ledende rolle i organisationen, der har haft professionel karakter'. Dette fremgår først og fremmest af telefonaflytninger, hvor han fortæller de andre hvad, der skal ske.
Aputsiaq Tröndheim og Ilannguaq Kristiansen blev idømt 3 år og 6 måneders anbringelse. De har begge haft en 'højtstående rolle' i organisationen, da de stod for fordelingen af hash og penge.
Opsnappede pakker
Ilannguaq Kristiansen blev ligeledes idømt 3 år og 6 måneders anbringelse. Han var den postmedarbejder, der opsnappede pakkerne på baggrund af track and trace-numre inden de kunne bringes ud. En overvågningsvideo viser, hvordan han overdrager en af pakkerne til Aputsiaq Tröndheim i parkeringskælderen under Nuuk Center.
Minik Johnsen blev idømt tre års anbringelse. Han stod for at sende pakkerne fra Danmark til Grønland. Hans håndskrift er blevet fundet på samtlige otte pakkers adresselabels.
Overførte penge
Inunnguaq Nielsen blev ligeledes idømt tre års anbringelse. Han sørgede for at overføre mindst 700.000 kroner til personer i Danmark, som købte de 27 kilo hash på Christiania.
En 29-årige kvinde blev idømt to års anbringelse. Hun har overført i alt 250.000 kroner. Landsretten mener, at hendes rolle var underordnet. Hun dømmes udelukkende for at deltage i smuglingen af omkring 7 kilo hash. På grund hendes beskedne rolle, vælger Sermtsiaq.AG ikke at næven hendes navn.