Landsretsdom: Rabat til hash-dømte

Det er en formildende omstændighed, når en tiltalt medvirker til at opklare en hash-sag ved at navngive medgerningsmænd, fastslår Landsretten

Offentliggjort

I hashsager er det sjældent, at tilbageholdte fortæller, hvem de arbejder for.

Ofte er munden lukket med syv segl af frygt for repressalier, lyder begrundelsen.

Det skriver avisen AG.

I den sammenhæng er det derfor opsigtsvækkende, at tre personer, der alle er tiltalt for at smugle hash fra Danmark til Grønland, vælger at angive, hvem de har været i kontakt med.

Rabat

Og det er en formildende omstændighed, der skal give rabat i forhold til foranstaltningen, mener såvel Sermersooq Kredsret som Grønlands Landsret.

Sagen drejer sig om tre mænd; To brødre på henholdsvis 25 og 24 år samt en 45-årig mand, alle fra Nuuk.

De tre stod tiltalt for at have hjulpet med at indsmugle i alt 8,8 kilo hash til Grønland.

Mændene tilstod under grundlovsforhør og hjalp derudover med at udpege adresser for medgerningsmænd samt to navne på dem.

Læs alle detaljer i hash-sagen i AG – få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS