Færøerne

Landsret dømmer organisation for aktion mod hvalfangst

Sea Shepherd er ansvarlig for, at aktivister forsøgte at forstyrre grindefangst, siger Østre Landsret

Bob Barker, Sea Shepherd, prottestskib
En s skibe Sea Shepherd
Offentliggjort

En international organisation har ansvaret for, at nogle aktivister sidste år ulovligt forstyrrede grindefangsten ved Færøerne, har Østre Landsret fastslået.

Derfor er Sea Shepherd Global, der har hjemsted i Amsterdam, idømt en bøde på 75.000 kroner.

Organisationen havde krævet frifindelse, men landsretten har netop stadfæstet en dom, som Færøernes Ret afsagde i august sidste år.

Bøde til arktivister
Det særlige ved Sea Shepherd er, at aktivisterne ikke er medlemmer, men blot tilknyttet.

Alligevel er organisationen dømt for, hvad nogle aktivister foretog sig i bugten ved Bø i juli sidste år.

- Det er en vigtig dom, og anklagemyndigheden er tilfreds, siger senioranklager Linda Hesselberg.

Læs: Sea Shepherd holder sig fra Færøerne i år

Og det gælder også, selv om tre aktivister har fået nedsat deres bøder en smule.

I alt er fire aktivister - tre mænd fra Italien, Frankrig og Belgien samt en sydafrikansk kvinde - hver idømt 25.000 kroner i bøde.

Alvorlig sag mod organisationen
Dette er nu udgangspunktet i sager, hvor grindefangsten forstyrres, fremgår det af landsrettens dom.

I en anden sag har en mand fra Luxembourg fået en skærpet straf. Han stod ved bugten i Thorshavn, men efterkom ikke myndighedernes anvisninger.

Færøernes Ret mente, at hans adfærd mest var en politisk manifestation. På grund af hensynet til hans ytringsfrihed blev bøden fastsat til 5000 kroner. Men her har landsretten skærpet straffen til 12.500 kroner.

Nu forbereder anklagemyndigheden endnu en sag mod Sea Shepherd. Og den ser på papiret alvorligere ud.

Læs: Store bøder til Sea Shepherd aktivister

Nægter sig skylding
Ved Sandavagi i august kom to politifolk, to søfolk samt en dreng på 10 år i livsfare, fordi organisationen optrådte hensynsløst, lyder påstanden.

En hurtigtgående båd fra Sea Shepherd sejlede på kryds og tværs og ind mellem de både, der deltog i grindefangsten, og stødte også ind i et fiskeriinspektionsskib, hedder det i anklageskriftet.

Organisationen nægter sig skyldig.

Læs: Grindelov får krydstogtskibe til at melde afbud

Powered by Labrador CMS