Landskassen mister store indtægter af ikke-opfiskede torskekvoter

Der er rigtig gode udenskærs kvoter på torsk i farvandene i både Østgrønland og Vestgrønland.

Men med mindre end en måned tilbage af året, er fiskerne ikke i nærheden af at opfiske kvoterne. I fiskeriet plejer det at betyde, at kvoterne, som Naalakkersuisut tidligere på året har fordelt, er ved at være fisket op.

Men det er som nævnt ikke tilfældet i år i det havgående fiskeri efter torsk. Her ventes der at være store kvotemængder at være tilbage, når 2025-fiskeriet skal gøres op.

Det betyder, at selvstyrets pressede kasse, Landskassen, vil gå glip af store indtægter fra torskeafgifter.

Som vi skrev i sidste måned, er Landskassen udfordret. Indtægterne falder, udgifterne stiger, og likviditeten er utilstrækkelig, lød det fra naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA), da han fremlagte Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2026 i Inatsisartut.

Kvoteresten

Den resterende kvote på havgående torsk, der i år ikke er opfisket på Dohrn Banke i Danmarkstrædet i Østgrønland, er på cirka 5.600 tons.

Det viser tal fra Grønlands Fiskeri og Jagtkontrol, GFJK, for ugen, der startede mandag den 1. december, det vil sige uge 49.

Til sammenligning var kvoteresten i 2024 i Østgrønland på cirka 500 tons. På nuværende tidspunkt er der således tale om en ualmindelig store restkvote, der endnu ikke er fisket.

I Vestgrønland var kvoteresten af havgående torsk på 8.800 tons i uge 49.

I fiskerierhvervet vurderer man det som helt urealistisk, at fartøjerne, der er i gang med fiske havgående torsk når at fiske kvoterne ved Grønland op inden året er slut. 

Tårnhøje torskepriser

Naalakkersuisut tildeler rederierne torskekvoter for et år af gangen under betegnelsen årskvoter. Kvoterne er således ikke omsættelige, og de kvoter, der ikke er fisket, går tabt.

Priserne på torsk har i længere tid været på himmelflugt. I fjerde kvartal 2025, det vil sige indeværende kvartal, er selvstyrets afgiftssats på havgående torsk på 17,9 procent, hvilket er højest mulige sats. Satsen betyder, at rederiernes salgspris foregående tre måneder, har ligget over 29 kroner per kilo.

Hvor meget Landskassen i år vil miste i torskeafgifter som konsekvens af de manglende opfiskede kvoter, er svært at sige præcist.

Men antager man, at kiloprisen på torsk, når den bliver eksporteret, er 30 kroner, og at der i Østgrønland er 5.000 tons havgående torsk tilbage af kvoten ved årsskiftet, så betyder det, at Landskassen mister omkring 27 millioner kroner i torskeafgifter.

Er der 8.000 tons uopfisket torsk ved Vestgrønland ved årsskiftet, svarer det til cirka 43 millioner kroner i mistede torskeafgifter.

Dermed står Landskassen med et konservativt estimat til at miste omkring 70 millioner kroner, eller måske mere, i torskeafgifter i 2025.

Meget højere kvoter i 2026

Den 17. oktober i år vedtog Naalakkersuisut at forhøje TAC’en for havgående torsk i Vestgrønland med 10.000 tons fra 6.500 tons til 16.500.

Nogle af selskaberne i dette fiskeri har dog ifølge Sermitsiaqs oplysninger haft så meget andet af kvoter at fiske, at deres fiskeri efter torsk har været begrænset. De fartøjer, som har været aktive i fiskeriet, har haft godt fiskeri.

De selskaber, der i år har licenser til at deltage i torskefiskeriet, er Royal Greenland, Qaleralik, Polar Seafood, Sigguk, Arctic Prime Fisheries og Arsuk Fisk.

Den 30. oktober sendte Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning en TAC for Fiskeri efter torsk 2026 i høring.

I høringen bliver der lagt op til, at de havgående torskekvoter i både Vest- og Østgrønland bliver forhøjet. I Vestgrønland bliver startkvoten på torsk på 16.000 tons i 2026. I Østgrønland forhøjes TAC’en fra 35.000 tons til 40.000 tons.

De indsendte høringssvar står på Naalakkersuisuts hjemmeside. Her fremgår, at blandt andet Grønlands Erhverv (GE), er positiv overfor kvoteforhøjelserne.

Senere i denne måned skal Naalakkersuisut efter indstilling fra Departementet fra Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning fordele de udenskærs årskvoter, herunder torskekvoterne.

Kvotefordelingen vil være baseret på paragraf 24 i selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 4. februar 2025 om licens og kvoter til fiskeri. Her bliver det gjort klart op, at er det en kvoterest fra 2025, så skal Naalakkersuisut forholde sig til om det er nok fiskerikapacitet i det havgående torskefiskeri. Det indikerer kvoteoptaget for i år, at det ikke er tilfældet.