Læger bekymret for patienters sikkerhed
Sundhedskartellet PPK er bekymret for flere fejl i forbindelse med behandling af patienter. Nu melder lægerne på banen, og er enige med deres kolleger i, at der ikke er tid til at registrere fejl i behandlinger på sygehusene.
Lægernes fagforening er nu bekymret for, at patientsikkerheden bliver svækket af, at der ikke er tid til at registrere fejl i behandlinger på sygehusene. Det skriver knr.gl.
Lægeforeningen har dog ikke, ifølge KNR, hørt om, at de ansatte er blevet bedt om at bevidst ikke at lave registreringerne.
- Jeg kan godt forestille mig, at der kan være så meget pres på arbejdssituationen, at man ikke har tid til at gøre det, at man ikke husker at gøre det, eller at man bare ikke får det gjort, fordi der er andre og mere presserende opgaver, siger Hans Christian Florian Sørensen, der er formand for Grønlands Lægeforening.
- Men jeg synes, det er ret bekymrende, hvis der er nogen, der meddeler deres medarbejdere, at de ikke skal registrere utilsigtede hændelser, fortsætter han.
Utilsigtede hændelser kan være lige fra små fejl i behandlingen af patienter, eller en decideret forglemmelse af en patient, så patienten ikke når til destinationen i forhold til en behandling af en sygdom. Registreringer er til, så personalet kan lære af fejlene.