Lægemangel koster sundhedskassen dyrt

Manglen på læger og sygeplejersker tvinger sundhedsvæsenet til at gå til de megadyre vikarbureauer for at få centrale stillinger besat. Læger fra vikarbureauer koster det dobbelte i forhold til en fastansat.

Patient, sygeplejerske
Offentliggjort

Udgiften til en læge, som hentes via et vikarbureau, er dobbelt så høj som en læge, der er ansat på overenskomstmæssige vilkår. For sygeplejersker er udgiften tilsvarende 50 procent højere.

44 vikarbureau-ansatte

Netop nu er der 44 læger og sygeplejersker, der er ansat på de attraktive vikarbureauvilkår.

En opgørelse over, hvor mange millioner det grønlandske sundhedsvæsen har brugt igennem de seneste ti år, viser, at man i årets første seks måneder har brugt 24 millioner kroner til at aflønne vikaransatte læger og sygeplejersker.

Holder denne tendens året ud, ryger man op på en samlet udgift på 48 millioner kroner, hvilket er cirka 15 millioner kroner mere end de gtre forudgående år.

Det fremgår af et paragraf 37 svar fra Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris J. Jensen, til Demokraternes Malene Vahl Rasmussen.

11 sengepladser lukket

- Grundet personalemangel er der på nuværende tidspunkt lukket 11 sengepladser på Dronning Ingrids Hospital. Dette har ikke medført yderligere overflytninger til Danmark eller Island. Derimod kan det betyde, at patienter kan vente længere på indkaldelser end først antaget, oplyser Doris J. Jensen.

Powered by Labrador CMS