Kujalleq: Konkrete forhandlinger på vej
Inuit Ataqatigiit har startet deres forhandling om en fire-årlig aftale i Kommune Kujalleq i onsdags. De mere konkrete forhandlinger starter i næste uge.
Kommune Kujalleqs store vinder, Inuit Ataqatigiit med Stine Egede i spidsen har indbudt parterne til første kaffemøde onsdag denne uge.
Den sene start af forhandlinger skyldes, at et nært familiemedlem er afgået i døden, og at Stine Egede måtte til begravelse udenbys lige efter valget den 6. april.
Inuit Ataqatigiit inviterede har derfor indledt forhandlinger med partierne Siumut og Atassut, som også er blevet stemt ind i kommunalbestyrelsen onsdag.
Konkrete emner i næste uge
Fredag fortæller Stine Egede, at alle partier fortsat er med i forhandlingerne, og at de mere konkrete forhandlinger startes i næste uge.
Overfor Sermitsiaq.AG har hun udtalt, at hun fortsat agter at ændre kommunens struktur, så sagsbehandlingen bliver mere borgernær og inddragende.
- Jeg mener fortsat, at befolkningen i kommunen og relevante samarbejdspartnere skal inddrages mere i kommunens sagsbehandling. Jeg har op til flere gange sagt under valgkampen, at inddragelse er det vigtigste. Vi skal vende udviklingen i kommunen, sagde Stine Egede til Sermitsiaq.AG onsdag.
Stine Egede fik ved kommunalvalget sidste uge 410 stemmer og skal derfor føre forhandlingerne for Inuit Ataqatigiit.
Stine Egede fik også et kanonvalg til Inatsisartut, men søger orlov for at fokusere på Kommune Kujalleq.