retssikkerhed
Kriminalforsorgen anerkender lukkethedsproblem
Anstalterne er langt mere lukkede og sikrede end de burde være. Det skyldes et hårdere klientel, siger Kriminalforsorgens grønlandske direktør, som håber at den kommende lukkede anstalt i Nuuk kan afhjælpe problemet
Da anstalterne i sin tid blev oprettet, var intentionen at de skulle være åbne miljøer, hvor domfældte i en kortere periode kunne bo ”under et vist effektivt tilsyn”.
Men virkeligheden i dag en anden, konstaterer Advokatrådet i en rapport. Her kritiserer man ”en klar tendens til, at de grønlandske anstalter mere og mere får karakter af lukkede fængsler med aflåste døre, pigtråd og meget begrænset kontakt med det omkringliggende samfund”.
Læs: Fanger i Herstedvester vil ikke hjem til Grønland
Andre typer indsatte
Og det kan have sin rigtighed, anerkender Kriminalforsorgen i Grønlands direktør Naaja Nathanielsen.
For selv om befolkningen hellere vil have rehabilitering end frihedsberøvelse og lovgrundlaget er det samme som det altid har været, har anstalternes beboersammensætning ændret sig.
- I Advokatrådets redegørelse har man glemt det forhold, at vi har fået tilbageholdte og forvaringsdømte, som ikke bliver sendt til Herstedvester men bliver i Grønland, siger Naaja Nathanielsen.
De forvaringsdømte regnes for ”særligt farlige”, og hører derfor ikke hjemme i en åben anstalt.
Læs: Flere og flere bliver idømt samfundstjeneste
Anstalter er forældede
Det er altså de nye kunder i butikken, som har medført låste døre og pigtråd også for de domfældte. Det skyldes at de skal bo under samme tag
- Vi har tre typer indsatte, men kun en type bygning, og så prøver man ude i antalterne at lave en ”one size fits all” løsning, og det gør man nogle steder ud fra det mest restriktive, , siger Kriminalforsorgens direktør.
- Det rammer så de almindelige domfældte. Så der er helt klart nogle problemer omkring bygningsforhold og indretning. Det er fint, at man snakker om åbne anstalter, men vi altså bare nogle andre typer indsatte, siger hun.
Sidste år anerkendte Kriminalforsorgen i et notat selv problemet med at åbne anstalter bliver lukkede af hensyn til de nye hårdere fanger.
Læs: Naaja H. Nathanielsen får toppost i Kriminalforsorgen
Læs hele artiklen i ugens udgave af, som kan købes i butikkerne. Du har også mulighed for at købe avisen her: