Kommunernes husleje stiger - selvstyrets husleje fastfryses

Den månedlige husleje i Maniitsoq og Sisimiut stiger fra nytår med 90 til 140 kroner.

Huslejen i selvstyrets boliger i Sisimiut forbliver uændret i 2023, mens huslejen i kommunens boliger stiger med 96 til 138 kroner om måneden.
Offentliggjort

Til dagligt tænker to naboer måske ikke over, at den ene bor til lejer i en bolig, ejet af kommunen, og den anden i en bolig, ejet af selvstyret.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Men når regningen for huslejen i januar 2023 dumper ind gennem brevsprækken, er forskellen til at mærke.

Huslejen i de kommunale boliger stiger - huslejen i selvstyrets boliger bliver for andet år i træk fastfrosset. (Selvstyrets boligselskab INI A/S administrerer selvstyrets og fire af de fem kommuners boliger - det kommunale boligselskab Iserit A/S administrerer Kommuneqarfik Sermersooqs boliger).

Kommune Kujalleq

I en længere årrække har der ikke været huslejestigning i mange af kommunens boligafdelinger. Den seneste stigning skete i boligafdelingerne med ældreboliger.
Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde 28. september af følge et forslag fra boligselskabet INI om en huslejestigning på tre procent i 2023.

Huslejestigninger kræver tre måneders varsling, og Kommune Kujalleq nåede ikke at varsle stigningen 1. oktober. Nu sker varslingen inden 1. november, og huslejestigningen træder i kraft 1. februar 2023.

Kommune Kujalleq ejer 157 boliger i Nanortalik, 409 boliger i Qaqortoq og 140 boliger i Narsaq.

Læs mere om hvordan det kommer til at stå til for de andre kommuner i avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til avisen her:

Powered by Labrador CMS