Kommune Qeqertalik har afleveret 12.000 tons affald
Bunker af skrald forsvinder i byer og bygder langs kysten i takt med at Esanis skib når frem.
Kommune Qeqertalik er godt i gang med at slippe af med bunkevis af affald, som længe har generet kommunens borgere. Det sker ved hjælp af affald selskabet Esani, som har fået 1,4 millioner kroner fra naalakkersusiuts miljøfond til at sejle skrald her fra landet til Danmark.
Pengene skal være med til at finansiere, at selskabets skib sejler rundt langs kysten og indsamler skrald, som derefter sejles til Danmark og destrueres.
Der er plads til 2500 ton skrald på skibet pr tur og pengene fra miljøfonden rækker ifølge selskabet til to eller tre turer alt efter brændstofprisen.
1200 tons afald hentet i kommunen
Affaldsselskabets skib North Viking har været i Aasiaat 12.-14. oktober, hvor 750 tons pakket affald er hentet.
Det er første gang ESANI har hentet så mange pakker brandbart affald, oplyser Kommune Qeqertalik i en pressemeddelelse.
-Vi glæder os over, at det har været vellykket proces med at transportere det pakkede affald ned til skibet.
Skibets fortsatte fra Aasiaat videre til Qeqertarsuaq og derfra til Ilulissat, Qasigiannguit og Kangaatsiaq.
I Qeqertarsuaq lastede skibet omkring 195 tons affald og i Qasigiannguit omkring 255 tons. Netop nu er skibet i Kangaatsiaq.