Knivstikkeri i Nuuk: Anklager går efter behandlingsdom

21. marts skal Sermersooq kredsret tage stilling til en sag om forsøg på manddrab. Anklageren går efter psykiatrisk behandling i Danmark på ubestemt tid.

Den. 21. marts skal en sag om forsøg på manddrab for Sermersooq Kredsret.
Offentliggjort

Rettet: Det har tidsligere fremgået i artiklen, at anklager går efter en forvaringsdom. Det er en fejl, da man ikke dømmer psykisk syge til forvaringsdom.

I maj måned sidste år stak en mand angiveligt en person to gange i brystet blot 4-5 centimeter fra hjertet med en brødkniv. Offeret fik dog rettet kniven af og undgik dermed at dø af knivstikkene.

Det fremgår af anklageskriftet. Derfor er sagen, som skal for Sermersooq Kredsret den 21. marts, en sag om forsøg på manddrab.

Hændelsen fandt sted den 23. maj 2022 mellem 18.45 og 19.00 på Lyngby-Tårbæksvej i Nuuk.

Anklageren går efter en dom til psykiatrisk behandling på et psykiatrisk hospital i Danmark efter kriminallovens bestemmelser om særlige foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle uden tidsbestemmelse.

Powered by Labrador CMS