Kim Kielsen: Vores interesser kommer i første række
Ved pressemødet mandag eftermiddag understregede formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, at Grønland skal udnytte mulighederne efter der er kommet en stor interesse især fra USA. - Men vores interesser skal ikke forbigås, sagde han
Interessen for Grønland og Arktis er intensiveret efter meldingen om at Donald Trump vil købe Grønland.
Kim Kielsen understregede ved pressemødet på Hans Egedes Hus, at Grønland er ikke til salg.
Han gjorde det også klart, at landet selv skal styre, hvad der skal ske i det grønlandske område.
- Vi er meget eftertragtet, som alle i verden følger med i. Der er masser af muligheder handelsmæssigt og i råstofområdet i landet. Vi må se hvad det er, vi kan få bedst ud af disse ting. Men vi skal også være påpasselige, påpegede Kim Kielsen.
Kim Kielsen: Vi skal respekteres
Formanden for Naalakkersuisut gjorde det klart, at de grønlandske interesser skal stå i forreste række.
- Alle dem, som gerne vil arbejde med os, skal følge vores bekendtgørelser og regler. Det gælder også for Rigsfælleskabets bestemmelser inden for sikkerhedspolitiken. Ingen skal bestemme over os, vi skal respekteres, og vores interesser skal altid stå forrest, uanset hvad. Det er vores land, lød det blandt andet fra Kim Kielsen.