valg
Kandidater: Gruslandingsbaner til mindre byer
Realistiske undersøgelser er allerede lavet for, at Qeqertarsuaq og Qasigiannguit kan få gruslandingsbaner, siger Per Rosing-Petersen, Partii Naleraq. Siumut-kandidat støtter forslaget
Per Rosing-Petersen, kandidat til Inatsisartut-valget for Partii Naleraq, og som vil have bygget seks nye gruslandingsbaner i Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, siger, at alle nødvendige undersøgelser og beregninger allerede er foretaget og er klar til brug.
Undersøgelserne for, at Qeqertarsuaq og Qasigiannguit kan få deres gruslandingsbaner, er foretaget i 2011, imens Per Rosing-Petersen var direktør i det samme år opløste selskab, Destination Avannaa A/S, der hørte ind under Qaasuitsup Kommunia.
Hans Peter Lennert fra Siumut i Qeqertarsuaq støtter forslaget om gruslandingsbaner.
- Det er vigtigt, at planerne om, at bygge gruslandingsbaner i Qeqertarsuaq og Qasigiannguit bliver realiseret snarest muligt, siger Hans Peter Lennert.
Han er ikke i tvivl om, at Partii Naleraq og Siumut, sagtens kan indlede et politisk samarbejde i Inatsisartut og i Naalakkersuisut efter valget.
Læs hele historien og mange flere valgartikler og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her: