Kampen om Nordpolen spidser til med nyt krav

Temperaturen er kun sjældent over frysepunktet, og pakisen ligger metertykt i overfladen og kaster sin skygge over den golde havbund.

Alligevel er netop Ishavets stenede bund omkring Nordpolen i disse år brandvarm. Politisk set.

Både Kongeriget Danmark og Rusland har over for FN gjort krav på Nordpolen og retten til at udvinde ressourcerne i tusindvis af kvadratkilometer havbund omkring den.

Nu gør Canada det samme.

Det canadiske krav, der blev indleveret til FN's Sokkelkommission for nylig, omfatter svimlende 1,2 millioner kvadratkilometer havbund.

Det svarer til hele Den Iberiske Halvøs areal. To gange.

En god del af canadiernes kravområde overlapper både Danmarks og Ruslands krav, og der er nu altså formelt tre nationer, der vil have FN's ord for, at Nordpolen er deres.

Selv om de tre overlappende krav er indleveret til FN, så er der en god chance for, at de fremtidige grænser i Ishavet ikke skal trækkes af verdensorganisationen, men i en intern forhandling mellem de tre nationer.

FN-eksperterne skal nemlig alene vurdere, om de tre landes respektive kontinentalsokler rent geologisk hænger sammen med havbundsområdet.

Og det kan de sagtens gøre alle tre, vurderer Adam Lajeunesse, der er canadisk historiker og forfatter til flere fagbøger om Arktis.

- Der er en rigtig god chance for, at alle tre lande har indleveret krav, der er baseret på solidt videnskabeligt materiale. I sidste ende er der derfor lagt op til en politisk løsning og ikke noget, som FN skal løse, siger han til mediet Eye on the Arctic.

I den forbindelse har det skabt bekymring, at de tre nationer ikke får en afklaring af deres krav samtidigt.

Sokkelkommissionen behandler krav efter først-til-mølle-princippet, og da Rusland var første land til at indlevere sit krav, får Rusland også sit svar fra FN adskillige år før Danmark og Canada.

Det har blandt andet fået Forsvarets Efterretningstjeneste til at advare om risikoen for, at Rusland vil gå enegang og nægte at dele det arktiske område med Danmark.

Samme risiko luftede det amerikanske forsvarsministerium i en rapport i sidste uge:

- Rusland kunne vælge egenhændigt at fastsætte grænserne, hvis omstændighederne viser sig ugunstige, og kunne bruge sin militære magt til at nægte andre adgang til omtvistede arktiske havområder og ressourcer.

I samme rapport understreges det dog, at Rusland hidtil "generelt har fulgt international lovgivning"i Arktis.

Det danske krav ventes tidligst behandlet af FN i 2027, mens afklaringen for Rusland kan være forholdsvis tæt på.

Således sagde den russiske viceminister for naturressourcer, Denis Khramov, i januar, at han regnede med, at den subkommission i FN, der arbejder med Ruslands krav, ville være færdig i marts.

Det blev den ikke, og ifølge den videnskabelige leder af det danske krav, chefgeolog Jens Jørgen Møller fra Geus, går der nok lidt tid.

- Der var rygter om, at det kom i år, men nu vurderer vi ikke, at der kommer noget nyt om det russiske krav før i 2020, siger han.

Udenrigsministeriet har tidligere meldt, at det stoler på, at russerne vil forhandle som aftalt, hvis det bliver aktuelt.

/ritzau/