Julie debuterer som smykke-designer

Pop-sangerinden Julie Berthelsen har designet fire emner, ud af kollektion på 26, skriver ekstrabladet.dk.

Offentliggjort

– Jeg har aldrig prøvet det før, men når man får tilbuddet smækket i hovedet, så siger man, 'jo, det er da det, jeg skal prøve', siger sangerinden Julie Berthelsen.

Hun er i 'perle'-humør og har bevæget sig ud på lidt ukendt terræn som smykke-designer for et nystartet smykke-firma, Nørgaard Thomsen Smykker.

Af de 26 emner i den første kollektion fra firmaet, har Julie Berthelsen designet de fire.

- Det har været sjovt, og jeg håber da at få lov til at gøre det igen, siger den smukke, grønlandske popstjerne med de mange talenter.

Julies evner på det nye felt har resulteret i et lille sæt med halskæde, øreringe og armbånd, og priserne ligger i den overkommelige ende, fastslår hun.

- Det er ikke super-dyrt, men heller ikke det billigste, afslører hun uden at kunne de eksakte priser.

Mere Julie

Firmaet, der indtil videre sælger sine produkter på internettet, men også er ved at lave aftaler med smykke-forretninger, er startet af James Thomsen og Caroline Nørgaard.

- Julie Berthelsen vil gerne designe mere. Kan hun få lov til det?

- Hun kan designe alt det, hun vil.

Powered by Labrador CMS