Jens-Frederik på nyt pressemøde: Svært når man hører trusler hver nat

Opdateret med interview med Jens-Frederik Nielsen. 

Grønland føler fortsat et massivt pres mod landet, siger formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), på et pressemøde i Katuaq for internationale medier.

- Støtten fra vores allierede er afgørende i denne situation. Vores mål og ønske er at fortsætte en fredelig dialog, siger han blandt andet.

Derudover gentager han, at Grønland vælger Kongeriget:

- Jeg vil sige det igen. Grønland vælger det Grønland, vi kender i dag, som en del af Kongeriget Danmark.

- Vi vælger Kongeriget Danmark. Vi vælger EU. Vi vælger NATO, siger Jens-Frederik Nielsen.

- Forestil jer at nogen vil tage din frihed

Formanden for Naalakkersuisut bliver spurgt til, om Grønland er sikkert nu.

Her siger Jens-Frederik Nielsen, at man indtil i går ikke kunne udelukke, at USA ville tage Grønland med magt, og at det er et krav fra Grønland, at fremtidige samtaler skal foregå i respekt for Grønlands suverænitet.

- Det er meget svært, når man hører trusler hver nat om at blive erhvervet eller taget. Indtil i går kunne vi ikke udelukke noget som helst.

- Forestil jer at være grønlænder, et fredeligt folk, som hver dag ser i medierne, at nogen vil tage din frihed, siger Jens-Frederik Nielsen.

Hvad har Rutte aftalt

Jens-Frederik Nielsen bliver også spurgt flere gange til de udmeldinger, som Donald Trump kom med onsdag aften om, at der var indgået en rammeaftale om Grønland.

Jens-Frederik Nielsen siger, at han ikke ved, hvad der er i den aftale, Trump taler om, og så understreger han, ligesom statsminister Mette Frederiksen, at Nato-generalsekretær Mark Rutte ikke kan forhandle med Trump på Danmark og Grønlands vegne.

- Repræsentanter for Danmark og Grønland talte med Rutte for et par dage siden. Vi er klar til at diskutere en masse ting, men suverænitet er en rød linje, siger Jens-Frederik Nielsen.

Samarbejde om råstoffer

Efter pressemødet spørger Sermitsiaq Jens-Frederik Nielsen, hvad han mener om, at Mark Rutte har talt med Donald Trump omkring Grønland uden, at han selv eller andre fra Naalakkersuisut var til stede. 

- Jeg vil sige det sådan, at selvfølgelig kan der ikke laves nogen aftaler eller føres nogen forhandlinger om Grønland – eller for den sags skyld Kongeriget Danmark – uden Grønland og uden Kongeriget Danmark. 

- Det jeg får at vide, at der er blevet talt om på mødet, er det, vi alle sammen er enige om. 

- Vi er klar til at gøre lidt mere i NATO-rammen. Det er det, der er blevet berørt.

- Jeg har ikke fået oplysninger om, at der skulle være diskuteret noget som helst om en handel med råstoffer, mineralaftaler og alt det andet,  siger han og fortsætter:

- Vi er klar til at tale om et respektfuldt og godt samarbejde – også i forhold til vores råstoffer. Vi er klar til at samarbejde mere. Vi er også klar til at gøre mere, men det skal selvfølgelig være med respekt for vores røde linjer. Med respekt for vores lovgivning. Med respekt for vores folk og vores kultur.

Hvad skal arbejdsgruppen? 

Jens-Frederik Nielsen henviste flere gange på pressemødet til den arbejdsgruppe mellem USA, Grønland og Danmark, som blev aftalt ved et møde mellem naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, og vicepræsident J.D. Vance.

Men Grønland og USA har allerede flere bilaterale samarbejder, blandt andet gennem joint og permanent committee. Så hvad skal denne arbejdsgruppe reelt diskutere? 

- Jamen, jeg tror først og fremmest, det bliver en diskussion om vores generelle samarbejde. Vi har sagt fra starten af i Grønland, at vi er klar til at diskutere alt, men vi har nogle røde linjer, der ikke kan overtrædes: Suverænitet. Grænsedragninger. Det er en rød linje for os.

- Men partnerskaber – også i forhold til mere militær tilstedeværelse, mere suverænitetshåndhævelse og mere økonomiske og handelsmæssige forbindelser – det er vi klar til at diskutere. I en respektfuld tone, siger Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq.