Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede indkalder til pressemøde om situationen

Kl. 11 holder formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for finanser, Múte B. Egede (IA), pressemøde.

Offentliggjort

Naalakkersuisut vil kl. 11 holde et pressemøde, hvor der gives en "status på situationen".

På pressemødet vil Naalakkersuisuts formand, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte B. Egede (IA), deltage.

Pressemødet må forventes at handle om USA's præsidents fortsatte pres for at overtage Grønland.

Jens-Frederik Nielsen afholdt sidst pressemøde om situationen tirsdag i sidste uge, dengang sammen med statsminister Mette Frederiksen.

Her lød det fra naalakkersuisut-formanden, at man stod tæt sammen med Danmark forud for sidste uges møde i Washington mellem USA, Grønland og Danmark.

Powered by Labrador CMS