Jens-Frederik Nielsen: EU har brug for Grønland

Onsdag havde formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), som den første leder af Grønland, chancen for at tale foran Europa-Parlamentet.

I sin tale fremhævede han forholdet til EU, som i over 40 år har været en samarbejdspartner for Grønland, og hvor vigtigt det er.

- Hvis der er ét budskab, jeg håber, I tager med jer fra det, jeg har sagt i dag, så er det dette: Grønland har brug for Den Europæiske Union, og Den Europæiske Union har brug for Grønland, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Som Jens-Frederik Nielsen også slog fast på et pressemøde onsdag, før han holdt tale, ønsker Grønland et stærkere partnerskab med EU på flere parametre.

Blandt andet omkring kritiske mineraler, som gemmer sig i Grønlands undergrund. Der er allerede et samarbejde mellem EU og Grønland om at udvikle mineralske ressourcer, som skal støtte den grønne udvikling i EU.

Og det er et godt partnerskab. Men:

LÆS OGSÅ

Jens-Frederik Nielsen i Strasbourg: Vil styrke båndene til EU

- Når man tager den nuværende sikkerhedssituation i verden og den grønne omstilling i betragtning, er der imidlertid behov for at handle hurtigere. Grønlands kritiske mineraler har potentialet til at ændre de globale og sikkerhedsmæssige balancer. Men der skal handles hurtigt. Grønland er klar til at gå frem sammen med EU for at sætte tempoet op, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Fiskeri og fangst

Jens-Frederik Nielsen talte også om fiskeriaftalen mellem EU og Grønland, som i første omgang kom i stand, da Grønland forlod det daværende EF i starten af 80’erne.

Formanden påpegede, at samarbejdet afhænger af, at fiskeriaftalen fortsat er tilfredsstillende.

- Det er dog også fortsat afgørende at tilpasse samarbejdet om fiskeri til udviklingen og væksten i den grønlandske fiskeriindustri, som er den vigtigste industrisektor i Grønland.

I samme tråd fortsatte Jens-Frederik Nielsen med at kritisere forbuddet om sælprodukter på EU-markedet.

- Sælfangst er også en vigtig del af Inuit kulturen, hvor viden og færdigheder overleveres gennem generationer. Med vores egne ord er det selve livsnerven i vores kultur og identitet.

- Det generelle forbud mod at bringe sælprodukter på EU-markedet har haft alvorlige negative konsekvenser for sælfangsten og har ført til betydelige fald i både den indenlandske forsyning og eksporten af vores sælskind.

Han fremkom derfor med et ønske om, at parlamentet overvejer at løfte forbuddet.

Økonomisk støtte til Grønland

EU-Kommissionen meldte i september ud, at de i næste periode vil mere end fordoble støtten til Grønland, så de mellem 2028 og 2034 vil sende cirka fire milliarder kroner til Grønland.

LÆS OGSÅ

Ekspert forestiller sig ikke en folkeafstemning om EU

- Det foreslåede beløb fra Kommissionen er lovende med hensyn til at videreudvikle vores samarbejde. Dette kunne for eksempel omfatte investeringer i den vedvarende energisektor og i mineralressourcesektoren, herunder infrastrukturelle investeringer i forskellige mineprojekter, sagde Jens-Frederik Nielsen i talen.

Det er som sagt første gang, en formand for Naalakkersuisut adressere Europa-Parlamentet på denne måde. Desuden deltog Jens-Frederik Nielsen (D) i det uformelle politiske topmøde ’European Political Community’ under EU-topmødet i København i sidste uge. Dette er blot flere tegn på, at Grønland danner tættere bånd med EU.

Politikerne i Inatsisartut diskutere på denne samling, om der skal gives penge til en redegørelse af fordele og ulemper ved en genindmeldelse i EU. Og selvom der ikke virker til at være den store stemning blandt partierne for at blive medlem af EU, vil mange af partierne gerne styrke samarbejdet.