Grønland er trukket tættere på Danmark – og dermed også EU –
som følge af USA’s store interesse i Grønland siden præsident Donald Trump tog
over.
På efterårssamlingen diskuterer politikerne også, om man skal tage de
første spæde skridt mod en genindmeldelse i EU.
Grønland er trukket tættere på Danmark – og dermed også EU –
som følge af USA’s store interesse i Grønland siden præsident Donald Trump tog
over.
På efterårssamlingen diskuterer politikerne også, om man skal tage de
første spæde skridt mod en genindmeldelse i EU.
Det ville være i form af en redegørelse af fordele og
ulemper af et grønlandsk medlemskab af unionen. Herunder de juridiske forhold og vilkår for, at Grønland kan
blive optaget som fuldgyldigt medlem.
Men det er nok ikke så ligetil for Grønland at melde sig ind
igen. Det vurderer Rasmus Leander, lektor & centerleder for Nasiffik - center
for udenrigs- & sikkerhedspolitik ved Ilisimatusarfik.
- Der er nogle ting, der taler imod, at det faktisk formelt
kan lade sig gøre. Men så er der den politiske realitet, at der er meget stor
fokus fra EU’s side på, at man gerne vil være gode venner med Grønland, så man
kunne af politiske veje måske godt finde en løsning, siger han.
Dog var der splittet stemning i Inatsisartut torsdag 2.
oktober, da de diskuterede forslaget fra Justus Hansen (D). Selvom størstedelen
af partierne ønskede mere samarbejde, var der mere lunken opbakning til en
genindmeldelse i EU.
Rasmus Leander forestiller sig heller ikke, at det ender sådan.
- Jeg ser ikke for mig, at der kommer en folkeafstemning indenfor
nærmeste fremtid om et medlemskab.
- Jeg tvivler på, at det er noget, som Grønland egentlig vil,
når det kommer til stykket.
Fordele ved en genindmeldelse
Grønland er allerede associeret med EU som et oversøisk land
og territorium (OLT) gennem Rigsfællesskabet. Og EU-Kommissionen har lagt op
til mere end at fordoble støtten til Grønland fra 2028.
Derfor kan man jo spørge sig selv, hvilke fordele der reelt
ville være ved at blive fuldgyldigt medlem af unionen.
Ifølge Rasmus Leander ville det betyde en plads ved bordet.
Grønland ville højst sandsynligt få ét medlem i Europa Parlamentet – måske med
god vilje to – ud af 720 pladser.
- Så man ville få noget politisk indflydelse, men det ville
være meget, meget lidt i det store billede, siger han.
Dog kunne det betyde nogle økonomiske muligheder, der ikke
er der i dag, da Grønland for eksempel kunne modtage strukturfonde. Men han
påpeger, at aftalen allerede kommer Grønland til gode.
- Så man kan sagtens skalere det op og få lidt mere politisk
indflydelse. Men Grønland kan ret meget med det OLT-medlemskab, man har nu,
siger han.
Hvad vil befolkningen?
Selv hvis det – potentielt usandsynligt – skulle ende med,
at politikerne blev positivt stemte overfor en genindmeldelse i EU, ville
beslutningen i sidste ende være op til befolkningen.
I 1972 stemte over 70 procent af grønlænderne nej til, at Kongeriget
Danmark skulle blive medlem af EF. Dog stemte den samlede befolkning ja, så
det endte med, at Grønland blev tvunget ind i samarbejdet. Ti år senere, efter
indførelsen af hjemmestyret stemte 52 procent af befolkningen i Grønland for at
melde sig ud af EF.
I Inatsisartut-salen refererede flere politikere til en
undersøgelse foretaget af Nasiffik i 2024, som viste, at 60 procent af
befolkningen ville stemme ja til medlemskab af EU. Det stik modsatte resultat af den
samme meningsmåling i 2021.
Men Rasmus Leander påpeger, at man ikke skal lægge for meget
i så få meningsmålinger. Ifølge ham er det svært at vurdere, om der ville være
flertal for en genindmeldelse i EU, hvis det kom til en folkeafstemning.
- Det vil komme virkelig, virkelig meget an på, hvad der kom
til at fylde i en debat. Jeg tror, det ville være meget svært at vinde en debat
kun på, at der er nogle økonomiske fordele, fordi der er nogle følelser på
spild.
Men han tror ikke, at det er sidste gang, vi ser diskussioner
om, hvorvidt Grønland skal styrke samarbejdet med EU eller andre internationale
aktører.
- Jeg tror, der kommer til at køre sådan et pendul eller en yoyo
de kommende år, at Grønland genovervejer alliancemønstre. Måske
har der været lidt for meget fokus på USA, så lyder EU lige pludselig mere
attraktivt, og det kan jo ændre sig om tre til fire år, siger han.
Inatsisartut skal debattere forslaget igen 23. oktober, efter
det har været gennem Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg.
