Partier vil have mere samarbejde med EU

Torsdag diskuterede politikerne i Inatsisartut et forslag om at undersøge fordele og ulemper ved en genindmeldelse i EU.

Og selvom der var delte meninger om, hvorvidt det ville være en god ide, at Grønland igen blev medlem af EU, så var de fleste partier enige om at styrke samarbejdet med EU.

Derfor kom flere af partierne og Naalakkersuisut også med ændringsforslag om i stedet at opdatere Naalakkersuisuts 'redegørelsen om Grønlands mulighed for øget samarbejde med EU og andre fora med tilknytning til EU' fra 2017.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), påpegede i sin tale, at EU-kommissionen har lagt op til at fordoble støtten til Grønland.

- Forslaget er et vigtigt tegn på, at ønsket om et styrket samarbejde deles af både EU og Grønland. Der eksisterer således gode rammer for at rykke sig tættere på EU, hvilket der i den kommende tid skal udforskes yderligere, sagde hun fra talerstolen.

Udover forslagsstilleren Justus Hansen (D), var Atassut det eneste parti, som talte varmt om at blive medlem af EU igen, selvom det var med visse forbehold.

Skal Grønland melde sig ind i EU igen?

- EU har utvivlsomt mange fordele, hvis man er medlem, men vi står i dag i en global politisk situation, der er mere ustabil end nogensinde siden den kolde krig. Vi ved ikke engang, hvordan EU vil se ud i 2035, sagde Aqqalu C. Jerimiassen.

Naleraq var stor modstander

Naleraq var dog uforstående overfor, hvorfor der skulle bruges penge på en redegørelse om medlemskab eller samarbejde med EU.

- Naleraq vil her gøre det helt klart: Vi ønsker ikke at bruge Selvstyrets ressourcer på en unødvendig redegørelse om EU-medlemskab. Forslaget, vi i dag behandler, vil koste penge, kræfter og tid – uden at bringe os nærmere det, vi i Naleraq arbejder for: et frit og selvstændigt Grønland, startede Pele Broberg sin tale.

Napaartoq Isak Petrussen fra Demokraatit spurgte, hvorfor Naleraq havde besluttet sig på forhånd. Han påpegede, at en redegørelse ikke nødvendigvis betød, at Grønland skulle meldes ind i EU igen, og derfor undrede han siger over, at partiet ikke kunne støtte op om undersøgelsen. Hertil svarede Pele Broberg:

- Hvis ikke vi har nogle formål herinde i salen, så er der ingen grund til at lave undersøgelser eller afdækninger.

USA vs. EU

Flere partier slog fast, at Grønland deler værdier med mange lande i EU, og derfor er det oplagt at styrke samarbejdet med unionen. Især i lyset af den verdenssituation, som vi befinder os i.

Selvom debatten handlede om EU, blev USA også nævnt mange gange som en pendant til at danne tættere bånd med EU.

Interessen i Grønland fra USA’s side har gjort flere utrygge i den seneste tid, og ordfører fra Inuit Ataqatigiit Pipaluk Lynge pointerede, at vindene måske har skiftet i forhold til, hvilke lande befolkningen gerne vil samarbejde med.

- En meningsmåling foretaget i efteråret 2024 viste, at der var et flertal i vores land, som var for et medlemskab i EU, og en undersøgelse i januar 2025 viste, at vi ikke ønsker at blive en del af USA, sagde hun.

Hvorvidt torsdagens debat var første skridt på vejen til en genindmeldelse i EU for Grønland, står endnu ikke klart.

Forslagsstiller Justus Hansen anerkendte, at de fleste partier ville ændre forslaget og henviste forslaget til Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget før næste debat, med henblik på at komme med et fælles ændringsforslag.

Naleraq var det eneste parti, som ikke ønskede at gå videre med forslaget.