I 1982 stemte 53 procent af befolkningen for at melde sig ud
af det daværende EF. Grønland var dermed det første land til at forlade
det, som udviklede sig til den Europæiske Union.
Men måske er det på tide at tage det op til genovervejelse. Det
mener Justus Hansen (D). Derfor har han stillet et forslag til Inatsisartut om
at udarbejde en redegørelse af fordele og ulemper ved en genindmeldelse i EU. Det skal
resultere i en rapport, der kan bruges til det videre arbejde.
I 1982 stemte 53 procent af befolkningen for at melde sig ud
af det daværende EF. Grønland var dermed det første land til at forlade
det, som udviklede sig til den Europæiske Union.
Men måske er det på tide at tage det op til genovervejelse. Det
mener Justus Hansen (D). Derfor har han stillet et forslag til Inatsisartut om
at udarbejde en redegørelse af fordele og ulemper ved en genindmeldelse i EU. Det skal
resultere i en rapport, der kan bruges til det videre arbejde.
- Det er simpelthen for at få flere
værktøjer i værktøjskassen til at lave en beslutning eller have nogle flere synspunkter
på den verdenssituation, som vi egentlig befinder os i geopolitisk. Om vi
skal søge mod Canada, USA, Nordamerika eller mere mod Europa. Og
selvfølgelig er det jo oplagt at diskutere et medlemskab af EU, siger han.
Justus Hansen påpeger, at nyere undersøgelser viser, at den
grønlandske befolkning er positivt stemte overfor EU.
Og selv ser han mange fordele ved det.
- Jeg er meget pro EU. Jeg ved jo godt, hvor stor egen
udviklingsbistanden er. Den er kæmpestor faktisk, og det er jo det, vi har brug
for heroppe. Vi kan ikke løfte opgaven selv med det bloktilskud, vi får fra Danmark.
Det er ikke nok.
Grønland modtager allerede 1,7 milliarder kroner fra EU i
årene 2021 til 2027. Og EU-kommissionen har lagt op til mere end at fordoble
det beløb i næste periode. Pengene går primært til uddannelse, råstoffer og
grøn energi.
Derudover har Grønland og EU en fiskeriaftale, der i 2025 alene bidrager med godt 129 millioner kroner.
Lille befolkning i et storpolitisk spil
Justus Hansen havde et lignede forslag oppe i Inatsisartut i
2016, men nu har han valgt at stille forslaget igen.
Og det er især som følge af de spændinger, der er
internationalt i den her tid.
- Også set i lyset af efterhånden tre års krig i Ukraine, egentlig
at komme under EU’s vinger, så at sige.
Dertil kommer den øgede interesse i Grønland fra USA’s side
af, som Justus Hansen beskriver som om, at de står og sparker på vores dør.
- Jeg kan kun se i den her geopolitiske spændte situation,
som vi er i nu, at det ikke bliver for overspændt, hvis vi er med i EU.
Justus Hansen anerkender, at Grønland allerede er associeret
med EU som et oversøisk land og territorium (OLT) gennem Rigsfællesskabet, men med
tanken om et selvstændigt Grønland i fremtiden kunne det være en god ide at tage
de første skridt til et reelt medlemskab nu.
En eventuel afstemning er langt ude i
fremtiden
Der er dog langt fra en rapport om fordele og ulemper til en
eventuel genindmeldelse i EU, og sådan bør det også være, mener Justus Hansen.
- Jeg ser helst ikke og forventer heller ikke, at så snart
rapporten er der, og vi har læst 10 sider af den, at så udskriver vi en afstemning.
Det skal foregå over et stykke tid med oplysningskampagner, borgermøder og mere
for at få borgerne mere inkluderet i beslutningen. Og så forventer jeg
selvfølgelig også, at EU bidrager med viden og flere besøg.
Han håber og forventer at få gennemført sit forslag. Når så
rapporten ligger der, vil han gerne, at politikerne sammen med befolkningen ser
frem ad.
- Vi har rigtige gode kort på hånden, og det ved EU godt.
Men med en rapport med mere oplysning omkring EU, kan vi spille vores kort
meget bedre, siger Justus Hansen.
Forslaget skal diskuteres i Inatsisartut første gang torsdag
2. oktober.
