Ittoqqortoormiit – den forsømte by i Østgrønland
Manglende erhvervsudvikling og politisk nedprioriteringer én af årsagerne til det faldende indbyggertal iIttoqqortoormiit, mener byens eneste folkevalgte politiker.Turismeerhvervet er dog til gengæld i positiv udvikling,fastslår turismeaktører.
I løbet af de seneste ti år er indbyggertallet i Ittoqqortoormiit faldet fra 452 ned til blot 352 indbyggere. Derudover er der grå skyer over erhvervsbyggeriet, der har kørt på lavt blus de seneste mange år. Såfremt der ikke etableres fiskefabrik i byen, er sælskindsindhandlingen den primære indtægtskilde for de fleste fangere og deres familier.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Der er kun ét eneste kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq fra Ittoqqortoormiit, mens byen slet ikke er repræsenteret i Inatsisartut. Derfor er erhvervsudviklingen nærmest gået i stå i Grønlands mindste og mest ensomme by, siger byens folkevalgte politiker og selvstændigt erhvervsdrivende, Ken Madsen, Naleraq.
Der er dog et lille erhvervshåb forude, fastslår lokal turistoperatør og konsulent i Afdelingen for Vækst og Bæredygtighed i Kommuneqarfik Sermersooq, der melder om fremskridt for turismeerhvervet i byen.
Ensomt politisk arbejde
Erhvervslivet i Ittoqqortoormiit står generelt i en meget vanskelig situation og er den primære årsag til, at et stigende antal indbyggere har valgt at flytte til andre byer og bygder i søgen efter bedre vilkår, siger Ken Madsen.
Syv østgrønlandske politikere er valgt ind i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, hvoraf de seks kommer fra Tasiilaq og bygderne omkring, mens Ken Madsen er den eneste folkevalgte kommunalpolitiker fra Ittoqqortoormiit.
– Det politiske arbejde i Ittoqqortoormiit er meget ensomt, og byen står som regel lavt nede på den politiske prioriteringsliste i både kommunen og Inatsisartut, hvilket desværre har fået store konsekvenser for borgere og lokal erhvervsudvikling, siger Ken Madsen, som har en opfordring til politikere om at besigtige de faktuelle og vanskelige forhold i byen.
Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her: