Annonce
Island: Tre dræbt i flyulykke
Amerikansk indregistreret privatfly brød i brand i forbindelse med styrt søndag aften lokal tid.
En ulykke med et mindre privatfly i Island søndag aften har kostet tre mennesker livet, skriver det islandske medie Frettabladid mandag.
Annonce
Flyet styrtede og fik alvorlige skader nær en mindre flyveplads ved Fljotshild i den sydvestlige del af landet. Nær stedet ligger et sommerhus, som ejes af piloter.
Myndighederne fik alarmen klokken 20.30 lokal tid, og den ene af flyets vinger var i brand, da ambulancer og brandfolk nåede frem.
Tre personer mistede livet, og yderligere to er indlagt på sygehuset i Reykjavik med alvorlige kvæstelser. Deres tilstand betegnes som stabil, rapporterer Frettabladid.
Flyet er indregistreret i USA, men ejes af en islandsk statsborger.