Isbjørne på farlig slankekur

Isbjørne tilbringer en måned længere på land end i 1990´erne, og derfor taber de sig. Af 352 bjørne, som forskere undersøgte, var kun halvdelen af dem »fede«. Fedtlag holder bjørne varme.

Offentliggjort

Udsigterne forekommer stadig mere dystre for isbjørnene: De bliver tyndere, de fryser mere, og de får færre unger.

Udviklingen accelererer i takt med, at isen skrumper, skriver AG.

Og det er ikke kun bjørnene, som er ramt. Konflikterne mellem bjørne og mennesker i arktiske inuit-samfund vokser nemlig også.

Længere ophold på land

Teamet bag isbjørne-undersøgelsen i Baffin Bugt-området er bredt sammensat, og to af dem er seniorforskere (på deltid) på Grønlands Naturinstitut, Kristin Laidre og Erik W. Born.

- Vores analyser viser, at den nedsatte tilgængelighed af havis er forbundet med længere ophold på land for isbjørnene, reduceret vægt og reduceret reproduktionssucces (fødedygtighed). Så vidt vi ved, er vores undersøgelse den første stor-skala-analyse af isbjørne, som anvender data fra både visuelle observationer (blandt andet fra luften) og fysisk indfangning af bjørnene, skriver forskerteamet opsummerende i deres videnskabelige artikel.

Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG, der udkom onsdag. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS