Intet overblik over sundhedsforsikringer
Naalakkersuisut har intet overblik over, hvor mange personer der har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Det er Randi Vestergaard Evaldsen fra Demokraterne, der har rejst en række spørgsmål om sundhedsforsikringer.
- Det skal understreges, at der ikke foreligger oplysninger om, hvor mange der i dag omfattes af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, beregningerne er usikre og må betegnes som foreløbige, oplyser Naalakkersuisoq for Finans Vittus Qujaukitsoq.
Skatteindtægt
Han vurderer imidlertid, at med 10.000 arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, der typisk koster 2000 kroner årligt, ja, så går samfundet glip af en skatteindtægt på mellem otte og ni millioner kroner årligt.
Randi Vestergaard Evaldsen vil gerne vide, om Naalakkersuisut overvejer at gøre privattegnede sundhedsforsikringer fradragsberettigede.
Hertil lyder svaret, at spørgsmålet indgår i en større udgiftsanalyse af sundhedsvæsenet, som en kommission er gået i gang med. Resultatet vil først foreligge i efteråret 2020, oplyser Vittus Qujaukitsoq.
Skelnen
- Rent principielt kan det dog allerede nu bemærkes, at det er en central del af det grønlandske skattesystem at skelne mellem private og erhvervsmæssige udgifter. Mens der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradragsret for driftsomkostninger, gælder dette ikke for private udgifter. Privatpersoners udgifter til sundhedsforsikringer er en sådan privat udgift, som ikke berettiger til fradrag. Det vil derfor være en meget væsentlig principiel ændring af skattesystemet, om der indføres fradragsret for privatpersoner for deres udgifter til sundhedsforsikringer, skriver naalakkersuisoq for finanser.
- Sundhedsforsikringer giver principielt personer, som har en tilstrækkelig indkomst, mulighed for at springe ventelisterne i Grønlands Sundhedsvæsen over. Hvorvidt det erfair eller ej kan man have forskellige synspunkter på. Erfaringer fra andre lande viser, at udbredelsen af private sundhedsforsikringer kan medføre en ulighed i forhold til adgangen til undersøgelser og behandlinger. Det må således overvejes, om udbredelse af private sundhedsforsikringer på længere sigt kan underminere støtten til det skattefinansierede sundhedsvæsen.
Ingen dækning til transport
I dag dækker sundhedsforsikringen ikke transport til eksempelvis Danmark, hvor behandlingen foregår, og det får Vittus Qujaukitsoq til at advare:
- Det må forventes, at mange af de behandlinger, som vil være dækket af en sundhedsforsikring, vil foregå i udlandet. For mange vil udgifter til transport til og fra deres hjemsted i Grønland til det sted, hvor behandlingen skal foregå i sig selv udgøre en væsentlig udgift. I nogle tilfælde vil der forventeligt også skulle afholdes udgifter til ophold. Ændrer forsikringsudbyderne deres nuværende produkter og inkluderer disse udgifter, vil forsikringspræmierne blive højere hvilket også vil slå igennem i forhold til provenuvirkningerne af et evt. fradrag.