Internettet er oppe at køre igen
Reparationen af kabelfordeleren i New Haven nord for New York tog omkring to timer, hvilket betyder, at der var uregelmæssigheder af internettet her i landet i nat fra klokken 3:00 til klokken 5:00.
Mange har sikkert regnet med ingen forbindelse til omverdenen gennem internettet her til morgen. Det har sikkert været en glædelig overraskelse, at internettet alligevel kørte upåklageligt, denne morgen.
Det er der en forklaring på.
- En af vores teknikere oplyste mig her til morgen, at internettet har været nede i to timer i nat. Men reparationen er foregået ret hurtigt, og nu er der kun et par ting, små detaljer, der kun skal ordnes i New Haven, oplyser kommunikationsmedarbejder i Tele-Post, Paarnaq Hansen til Sermitsiaq.AG.
Alt kører igen
Tele-Post regner ikke med, at internettet vil blive slukket igen i løbet af formiddagen. Men Paarnaq Hansen oplyser, at reparationen stadig er i gang, men de værste ødelæggelser er allerede ordnet, hvilket betyder, at Grønland har forbindelse til omverdenen igen.
- Når internettet kører nu, så betyder det, at folk kan betale med kort i butikkerne, siger Paarnaq Hansen.
Tele-Post oplyste ellers at reparationen af kabelfordeleren i New Haven nord for New York ville foregå mellem klokken 3:00 til klokken 11:00. Tele-Post forklarer, at de fik besked på at reparationen højst ville tage otte timer, derfor valgte de at meddele om hele tidsrummet for at være på den sikre side.