Ilulissat
Ingen HIV-epidemi i Ilulissat
Det vakte bekymring, da to unge mennesker i Ilulissat for nylig blev testet HIV-positive. Nu har sundhedsmyndighederne testet deres sex-partnere, og kan ånde nogenlunde lettet op
Der er ingen stille HIV-epidemi i gang blandt ungdommen i Ilulissat.
Det vurderer myndighederne efter at have undersøgt sex-partnerne til det unge par på 18 og 20 år, som blev konstateret HIV-positive i december sidste år.
Ingen udbrud
- Vi har registreret og undersøgt deres kontakter, og der er fundet en HIV-smittet mere. Samme unge aldersgruppe. Vedkommendes kontakter er også undersøgt og der har ikke vist sig flere.
Sådan lyder det fra fra landslæge Henrik Trykker, som er den øverste lægelige myndighed i landet.
Læs: Nye HIV-tilfælde skaber bekymring
Har styr på det
- Betyder det, at I mener at I har inddæmmet det her udbrud?
- Jeg ved ikke om der er nogle der mangler at blive undersøgt, men det tror jeg ikke. Så jeg tror vi har styr på den, ja, siger landslægen.
Læs: Hiv introduceret mindst 25 gange i Grønland
- I vil ikke gå ud og teste bredt blandt Ilulissats ungdom for at se om der er andre smittede?
- Nej, det har vi ingen planer om. Vi tester bredt hos deres kontakter, og bredere end det er erfaringen andre steder hvor man har prøvet det, at det får man ikke noget ud af. Man fanger ikke nogen. Vi har jo ingen formodning om at vi har en høj hyppighed – vi har faktisk en lav hyppighed, siger Henrik Trykker.
Læs hele artiklen i ugens AG. Du kan købe avisen i butikken eller nedenfor som e-avis: