hjælp
Indsamling på Island runder 875.000
Viljen til at hjælpe ofrene efter foldbølgen er stor på Island
Der er gode nyheder fra landsindsamlingen ”Venskab gennem handling” i Island.
Kalak, Grønlands venskabsforening i Island, og skakklubben Hrókurinn igangsatte indsamlingen sammen med Kirkens nødhjælp efter naturkatastrofen indtraf i Uummannaq-fjorden.
En af drivkræfterne bag indsamlingen, Grønlandsvennen Hrafn Jökulsson kunne klokken 09.45 i morges, at indsamlingen er nået op på lige knap 13.7 millioner islandske kroner som svarer til 875.000 danske kroner i dagens kurs.
Det imponerende resultat er opnået på blot tre dage.
Hrafn Jökulsson skriver på sin facebookside, at målet er at nå op på 16 millioner islandske kroner eller 1 million danske kroner i dag fredag den 23.juni.
Indsamlingen består af rigtig mange små bidrag og enkelte store bidrag. I dag opfordres virksomheder og kommuner til at donere til indsamlingen.
- I går donerede Reykjavik borgerrepræsentation et beløb der svarer til 225.000 danske kroner. Det er fantastisk opbakning, og vi opfordrer andre kommuner også til at følge Reykjaviks eksempel, siger Hrafn Jökulsson i sin opdatering.
Han fremhæver andre gode eksempler på bidrag fra virksomheder, men Air Iceland Connect har doneret 64.000 danske kroner som det hidtil største bidrag fra en enkelt virksomhed. Også fagbevægelsen, ASI donerede knap 32.000 danske kroner i går og nu opfordres Arbejdsgiverforeningen i Island til at opfordre sine medlemmer til at donere til indsamlingen.
- Alle beløb går ubeskåret til at hjælpe ofrene på den ene eller anden måde. Det vigtigste er at vise vores naboer solidaritet i aktion.
Om indsamlingen når at runde 1 million må dagen vise, men islændingene er kendt for at tage en udfordring op.