Millioninvestering på spil
IA kritiserer udskydelse af ansøgningsfrist for makrelfiskeri
Arbejdspladser og skatteindtægter blive blive tabt på grund af udskydelsen af ansøgningsfristen for makrelfiskeri, frygter Inuit Ataqatigiit
Som Sermitsiaq.AG skrev sidste uge, så valgte selvstyrets Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug at udskyde ansøgningsfristen for makrelkvoter.
Departementet har valgt at udskyde fristen til den 6. maj. Der lyder ikke nogen begrundelse for forlængelsen af fristen, men tidligere har det lydt fra departementet, at man er i færd med nogle meget komplicerede regnestykker.
Læs: Departementet udskyder makrelansøgningsfrist
Læs: Makrelfiskere kan ikke få svar
IA: Mulige indtægter bliver tabt
Udskydelsen falder ikke i god jord hos Inuit Ataqatigiit.
- Her i disse økonomisk betrængte år har vi brug for alle indtægtskilder, og udskydelsen af ansøgningsfristen for makrelfiskeriet vil have den konsekvens, at vi taber både arbejdspladser og skatteindtægter, skiver Inuit Ataqatigiits Inatsisartut-medlem Ane Hansen i en pressemeddelelse.
Etablering af arbejdspladser
Hun fremhæver, at fiskerne bruger tid på at optimere og tilpasse dyre redskaber, og de kan tabe mange penge på for sent godkendte ansøgninger eller forsinkelser.
- Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit stærkt anmode Naalakkersuisoq for fiskeri om at give en hurtig tilbagemelding omkring de indkomne ansøgninger for makrelfiskeriet. Makrelfiskeriet er meget nyt her i landet, og derfor er det nødvendigt for fiskerne at tilpasse sig, hvilket koster mange penge for dem, siger Ane Hansen.
- Og endvidere vil vi gerne anmode om, at fabriksejerne må starte op for en dialog imellem sig i forbindelse at makrellen kan begynde at tilføre arbejdspladser her i landet. Vi mangler arbejdspladser, og vi har behov for at skabe arbejdspladser alle de steder hvor vi kan, fremhæver Ane Hansen.