IA kan ikke genkende grove beskyldninger

– Siumut Nuuk har beskyldt vore kommunalbestyrelsesmedlemmer for at lække fortrolige oplysninger ud til offentligheden. Denne grove beskyldning kan vi ikke genkende.

Offentliggjort

Samarbejdet mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit, Nuuk stoppede brat i denne uge.

Formand for IA, Nuuk, Paninnguaq Heinrich og kommunalbestyrelsesmedlem Ove Karl Berthelsen: – Det er med alvorlige betænkeligheder at vi må konstatere, at vores mangeårige samarbejde ophører med Siumut Nuuk. Vi kan kun tage Siumuts beslutning til efterretning.

– Siumut Nuuk har i deres pressemeddelelse beskyldt vore kommunalbestyrelsesmedlemmer for at lække fortrolige oplysninger ud til offentligheden. Denne grove beskyldning kan vi ikke genkende.

– I forbindelse med valget af ny borgmester afgav samarbejdspartnerne gensidigt løfte om genvurdering af samarbejdsaftalen inden jul. Før denne genvurdering nogensinde fandt sted meddelte Siumut Nuuk, at samarbejdet mellem partierne er ophørt, siger Paninnguaq Heinrich og Ove Karl Berthelsen.

Powered by Labrador CMS