- Hvornår er man parat til sex?
KNR sender i dag for første gang det nye ungdomsprogram 'Tillerneq' – og i dag handler det om sex
KNRs ungdomsredaktion har om ganske kort tid premiere på det nye program ’Tillerneq’, og i dag handler programmet om sex.
Her vil et panel bestående af Kimmernaq Kjeldsen, Maasi Pedersen og Henrik Høyer Jensen svare på spørgsmål om kærlighed og sex, blandt andet spørgsmål som ’hvornår er man parat til at dyrke sex for første gang?’, og ’hvad skal man overveje, inden man dyrker sex?’.
Debatten ledes af vært og redaktør, Vivi Sørensen, og sendes her til eftermiddag klokken 16.30 og genudsendes i aften kl. 22.35.
’Tillerneq’ er primært henvendt til unge kvinder, oplyser KNRs ungdomsredaktion, der i øvrigt advarer om, at første udsendelse er uegnet for børn, da den handler om sex, og der vil blive vist billeder, der kan virke stødende.
’Tillerneq’ vil blive sendt hver onsdag frem til jul.