Hvorfor er dagligvarer så billige i Danmark og Sverige, og svinedyre i Grønland?

Efter en sommerferie i Danmark og Sverige står man igen i sin grønlandske hverdag og spærrer øjnene op.

En Innocent-juice til 48 kroner og ost til over 80 kroner. I de skandinaviske supermarkeder faldt jeg over nøjagtig de samme varer på tilbud til under det halve.

Som økonom hører jeg ofte mange forklaringer i folkemunde på priserne. Men flere af dem er desværre rene myter.

En sejlivet myte er, at vi bare burde importere fra Canada eller USA. Men geografi snyder. Selvom Iqaluit ligger "lige overfor" Nuuk, hentes deres varer tusindvis af kilometer væk fra Canadas store lagre – nøjagtig som afstanden til Europa.

Dertil sejler vores skibe ud med fisk til det europæiske marked og tager dagligvarer med tilbage. At bryde den tovejs-rute giver økonomisk ingen mening. En anden myte er, at Skandinavien er et dyrt indkøbssted.

Sandheden er, at FN’s handelsorganisation, WTO, uafbrudt peger på Danmark og Sverige som nogle af verdens mest effektive steder for engroshandel.

Fra 1990’erne og op til 2010’erne var ost og kølevarer faktisk billigere her end i Danmark. Fraværet af 25 procent moms var et stærkt skjold. I dag er det skjold ædt op af blandt andet ubrudte kølekæder og høje faste udgifter i et marked med kun 56.000 indbyggere.

Men her rammer vi den helt store økonomiske knude: I modsætning til Danmark og Sverige har Grønland ikke adgang til almindelige finans- og stimulanspakker til at skubbe gang i økonomien.

Hvis vi forsøger os med traditionel økonomisk stimulering, siver pengene direkte ud af landet igen til import af varer. Vi mangler de klassiske skandinaviske stødabsorbere.

Derfor skaber det ikke lighed, at en borger i eksempelvis Kommune Kujalleq betaler 44 procent i skat ligesom i en nordisk kommune. Lighed handler om, hvilken købekraft man har tilbage på kontoen i sin faktiske hverdag.

Hvis vi skal skabe reel lighed med resten af Norden, må vi bruge helt andre strukturelle greb:

●      Skattereform for hverdagen: Vi har brug for en skattereform, der målrettet øger rådighedsbeløbet for almindelige lønmodtagere, så skattesystemet tager højde for vores reelle leveomkostninger.

●      Et nyt Rigsfællesskab med bloktilskud: Bloktilskuddet bør genforhandles i en ny ramme for Rigsfællesskabet, så det dækker Grønlands geografiske ekstraomkostninger og sikrer borgerne samme levestandard som i resten af Norden.

●      Råstoffer på længere sigt: Hvis der på længere sigt findes og udvindes mineraler eller olie i stor skala, kan de offentlige indtægter herfra dække fælleskassen og give mulighed for lavere skat.

Myterne løser intet. Vi kan ikke ændre vores geografi, men vi kan ændre vores skat og vores aftaler i Rigsfællesskabet. Politisk vilje til at sikre folk et ordentligt rådighedsbeløb – det har vi i vores egne hænder.