Annonce
Hvid- og narhvalskvoter forhøjet igen
Kommuneqarfik Upernavik og Uummannaq kommune får tilsammen 100 hvaler mere at fange.

Landsstyret besluttede endnu engang at forhøje narhvalkvoten for kvoteåret 1. juli 2008 – 30. juni 2009 med i alt 90 hvaler for henholdsvis Kommuneqarfik Upernavik og Uummannaq kommune.
Annonce
40 narhvaler går til Uummannaq Kommune, således at den samlede kvote bliver på 119, og 50 narhvaler til Kommuneqarfik Upernavik, således at den samlede kvote bliver på 120.
Derudover blev der givet 10 ekstra hvidhvaler til Uummannaq Kommune, således at den samlede kvote bliver på 20 hvidhvaler.
Landsstyrets beslutning har baggrund i at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har modtaget ansøgninger om ekstra kvoter for hvidhvaler og narhvaler i Kommuneqarfik Upernavik og Uummannaq Kommune.