Hvaler redder sig selv med lærdom

Pukkelhvaler kan, ligesom mennesker, lære hinanden nye jagtteknikker, viser ny forskning. Og på den måde har arten medvirket til at redde sig selv.

I 1980'erne ramte en alvorlig fødekrise pukkelhvalerne, da populationen af deres sædvanlige favorit byttedyr, sild, faldt drastisk i antal.

Det tvang hvalerne til at tænke ud af boksen - og det gjorde de ved at opfinde en ny fourageringsmetode, som de lærte hinanden.

Et forskerhold fra det skotske the University of St Andrews har afdækket, at den nye teknik til at skaffe føde har spredt sig til 40 procent af pukkelhval-bestanden.

Den nye jagtteknik
Forinden 1980 havde forskere observeret pukkelhvaler jage sild ved at blæse bobler ud af deres blæsehuler under vandet. Med boblerne skabte hvalerne et 'net' omkring sildene, teknikken blev derfor kaldt for 'bobbelnet'.

Under opstigningen til overfladen drejer hvalen om sin egen kropsakse og udsender luftbobler. Herved spærres fiskestimerne inde. Via boblerne samlede hvalerne altså fiskene i store flokke, hvilket gjorde dem lettere at fange.

I 1980 observerede forskere fra det skotske universitet dog, at hvalernes teknik fuldstændig havde forandret sig.

I stedet for at lave bobler under vand, slår hvalen først et par gange med sin kæmpe hale oven på vandoverfladen, hvorefter den dykker ned for at lave 'bobbelnet'.

Nyt bytte gav innovation
Forskerne mener, at årsagen til den nye teknik skyldes, at antallet af fiskearten tobis steg kraftigt samtidig med antallet af sild faldt.

Tobisen er en bundfisk, og det betød, at pukkelhvalernes tilgang til jagten måtte forandres, hvis det nye byttedyr skulle kunne fanges.

Det menes derfor, at hvalerne slår hårdt med halen mod vandet, fordi de på den måde får tobis-fiskene til at forlade havets trygge bund, hvor de ellers gemmer sig, for derefter at fange dem i store stimer med deres 'bobbelnet'.

Fuldstændig unikt
Det har længe været vidst, at pukkelhvaler lærer hinanden de sange, de synger under vand, og som de bruger til at kommunikere med hinanden. Men det er helt nyt og meget specielt at have observeret, at hvalerne ligefrem videregiver lærdom til hinanden.

- Vores studier viser, hvor vitalt kulturoverførsel er for pukkelhval-bestanden - ikke bare lærer de deres sange fra hinanden, men de lærer også jagtteknikker, hvilket gør det muligt for dem at afvige effekterne af forandringer i miljøet omkring dem, siger Luke Rendell, der er lektor og forsker i biologi ved the University of St Andrews.

Teorien om den nye jagtteknik er baseret på 30 års intensiv observering af pukkelhvalernes jagtadfærd foretaget af forskeren Mason Weinrich fra the Whale Center of New England. Det var igennem studiet af adskillige flokkes adfærd, at videregivelsen af lærdommen kunne afdækkes.

I selve forskningen indgik dog adskillige personer fra forskellige universiteter.

'The missing link'
Holdet bag forskningen mener at have afdækket, hvorledes en teknik spredte sig fra en hvalflok til en anden via socialinteraktion mellem flokkene. Videregivelse af viden og lærdom gennem personlige forhold hvalerne imellem er lig den proces, som foregår mellem mennesker.

- Vi kan lære mere om de kræfter, der driver evolutionen af kulturer ved at kigge ud over vores egen art og studere forekomsten af lignende egenskaber blandt arter, som er udviklet i et radikalt anderledes miljø end vores eget, for eksempel hvalerne, siger Will Hoppitt, der er en af forskerne.

Det faktum at mennesker kan nedarve egenskaber, erfaring og lærdom til hinanden, er en af forklaringer på, hvorfor vi er den dominerende art på jorden. Men hvorledes vi har udviklet egenskaben til at videregive viden til hinanden er et mysterium, som optager både biologer, psykologer og antropologer.

Netop derfor er den nye forskning banebrydende, mener holdet bag den, skriver videnskab.dk