Huslejen skaber splid i koalitionen
Boligreformen lader vente på sig.
- Et plaster på et blødende sår.
Sådan karakteriserede Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen for et år siden den del af finansloven for 2022, som lod landskassen betale for en varslet huslejestigning på 4,9 millioner kroner i syv af selvstyrets boligafdelinger.
- Og nu er plasteret blevet større og såret endnu mere blødende, siger Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq i dag.
Finanslovsforslaget for 2023 afsætter 8,5 millioner kroner til nødlidende boligafdelinger, så selvstyret endnu et år holder huslejen i ro i sine 5.700 udlejningsboliger, administreret af boligselskabet IN I A/S.
- Demokraatit stemte for, at landskassen betalte den varslede huslejestigning, så vi til gengæld fik ro til at forhandle et politisk kompromis om en boligreform, som rækker langt ud i fremtiden - gerne 10 til 15 år, siger Jens-Frederik Nielsen.
Finansloven for 2022 understregede, at tilskuddet på 4,9 millioner kroner til syv boligafdelinger i 2022 var en engangsforestilling:
- Dette særlige driftstilskud sker alene i 2022 som led i »Helhedsplan for boliger«, og Naalakkersuisut vil i løbet af 2022 udarbejde forslag til en ny huslejemodel for de offentlige udlejningsboliger. »Helhedsplan for boliger« skal altså ikke alene indhente renoveringsefterslæbet, men også forhindre en gentagelse af fortidens synder.
Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du får adgang til her.