Høring: Øget kontrol med kosmetiske behandlinger
Det skal være slut med skønhedsbehandlinger – udført af private - der ikke er reguleret i lovgivningen, fremgår det af et forslag som Naalakkersuisut har sendt i høring, og som har det formål at øge patientsikkerheden.
Behandlinger - udført af private - ”der har som hovedformål at forandre eller forbedre udseendet”, skal nu reguleres ved lov, forklarer landslæge Paneeraq Noahsen.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
Indsprøjtning af botox, ansigtsbehandlinger
med skrappe syrer, forskellige former for operationer og laserbehandlinger, som
udføres af private skal fremover reguleres af Landslægeembedet.
Den manglende regulering af det kosmetiske område indebærer
en væsentlig patientsikkerhedsmæssig risiko, forklares det i oplægget til
det nye lovforslag, der er sendt i høring.
Tilsyn med de private behandlere
- Forslaget giver hjemmel
til at udvide Landslægeembedets tilsynsforpligtelse og Landslægeembedets
kompetence til at træffe afgørelse i sager vedrørende kosmetiske behandlere,
fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, som er sendt i høring til den
6. marts.
Det fremgår, at Landslægeembedet skal stå for håndteringen
af udstedelse af tilladelser og desuden skal embedet føre tilsyn med området.
Landslæge Paneeraq Noahsen forklarer over for Sermitsiaq, at
lovforslaget gælder kosmetiske behandlinger, ”der har som hovedformål at
forandre eller forbedre udseendet”.
Bøder kan udstedes
- I
den danske lovgivning er kosmetisk behandling defineret yderligere som
operative indgreb eller andre behandlinger, hvor det kosmetiske hensyn udgør
den afgørende indikation, og hovedformålet er at forandre eller forbedre
udseendet. Ved et operativt indgreb forstås indgreb, som gennembryder hud
eller slimhinder, eller indgreb med indførelse af apparatur i de naturlige
legemsåbninger, oplyser landslægen.
Med den nye lov bliver der mulighed for at udsteder bøder,
hvis reglerne på området ikke overholdes.
- Da reglerne kan indebære krav til journalføring m.v., og da manglende overholdelse af regler kan medføre idømmelse af bøder, vil forslaget kunne medføre mindre administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet (de private behandlere, red.), fremgår det høringsmaterialet.
Landslæge opnormerer
Med det nye lovforslag får Landslægeembedet en ekstra
arbejdsopgave, som årligt forventes at udgøre cirka 600.000 kroner, svarende
til et årsværk. Embedet skal eksempelvis sagsbehandle anmodninger om tilladelser og
føre tilsyn over for de private behandlere.
Det bliver imidlertid oplyst, at ”udgiften forventes i et
vist begrænset omfang at modsvares af en tilsvarende gebyrindtægt”.