POLITIKERE GJORDE TIKTOK OG SNAPCHAT FORBUDT FOR UNGE
Her er effekten
I Danmark har politikere også foreslået en aldersgrænse for sociale medier. Men et historisk forbud fra Australien har i første omgang ikke haft den store indvirkning.
Børn og unge bruger i gennemsnit 2 timer og 40 minutter på sociale medier. Storforbrugerne er teenagepiger på 13 til 17 år. De er i gennemsnit 3 timer og 34 minutter på sociale medier, ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix
Pludselig var det slut med TikTok,
Snapchat, Twitch, Instagram, YouTube, Facebook og flere andre sociale medier.
I december 2025 blev verdens første forbud
mod sociale medier for alle under 16 år en realitet i Australien.
Pludselig var det slut med TikTok,
Snapchat, Twitch, Instagram, YouTube, Facebook og flere andre sociale medier.
Annonce
I december 2025 blev verdens første forbud
mod sociale medier for alle under 16 år en realitet i Australien.
Men nu, her knap et halvt år senere, viser
de første erfaringer, at loven har en begrænset effekt.
Det konkluderes i en rapport, hvor forskere
har spurgt 1.050 australiere i alderen 12 til 15 år, hvordan forbuddet har
påvirket dem. Resultaterne viser, at:
· 61 procent af de unge stadig
har deres SoMe-profiler.
· 70 procent af dem, der
fortsætter med at bruge sociale medier, fandt det nemt at omgå reglerne.
· Halvdelen af de unge siger, at
det ikke har skabt større sikkerhed for dem online, hvad der ellers var et mål
med forbuddet.
Flere lande holder grundigt øje med Australien, der som det første land er gået har forbudt sociale medier, som for eksempel TikTok, for unge under 16 år.Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix
Andreas Lieberoth, der er lektor på
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus Universitet,
er ikke overrasket over tallene.
- Der dukkede med det samme (lige efter
forbuddet, red.) videoer op på YouTube med titler som 'Sådan kan du undgå
aldersgrænsen', siger lektoren, der følger udviklingen i Australien tæt, til
Videnskab.dk.
Kan se anderledes ud om 5-10 år
Techgiganternes 'tobaksøjeblik'?
Det blev døbt som det store
'tobaksøjeblik', da tobaksindustrien i slutningen af 1990'erne blev kendt
skyldige i at have dækket over, at rygning er skadeligt og øger risikoen for
kræft.
Nu diskuteres det, om techindustrien
oplever et 'tobaksøjeblik', fordi der i disse år er et større fokus på
skadevirkningerne ved techgiganternes produkt: De sociale medier.
Det er især en stor retssag i USA, hvor en
20-årig kvinde har sagsøgt Meta, der ejer Facebook og Instagram, og Google for
at gøre hende afhængig af sociale medier. En sag, som kvinden har vundet.
I samme åndedrag vil flere og flere lande
forbyde sociale medier for unge.
Andreas Lieberoth mener dog, at det er alt
for tidligt at sige, at lovgivningen ikke vil få effekt, da forbuddet stadig er
nyt.
- Vi har en generation af unge, der er vant
til, at de må bruge sociale medier, som så pludselig ikke må, siger han.
Det vil tage mange år, før man kan se
effekten af så omfattende samfundsændringer. Så måske vil tallene være
anderledes om 5-10 år, når en ny generation af unge vokser op, som ikke er vant
til, at de har frit slag på sociale medier. Her bliver det spændende at se, om
der er en effekt på deres trivsel, mener Andreas Lieberoth.
På tegnebrættet i Danmark
I Danmark er det sandsynligvis en
udvikling, der følges tæt.
SVM-regeringen foreslog i oktober sidste år
en national aldersgrænse på 15 år for adgang til sociale medier.
- Mobiltelefoner og sociale medier stjæler
vores børns barndom. Derfor vil vi forbyde flere sociale medier til børn under
15 år, lød det i den forbindelse fra Mette Frederiksen i et Facebook-opslag.
I Norge har de fremlagt en vidtrækkende
plan for at forbyde sociale medier til børn og unge under 16 år.
Østrig planlægger et forbud for unge under
14 år. Flere andre lande har lignende tiltag på tegnebrættet.
De mange planer om forbud næres af en frygt
for, at sociale medier skaber en øget mistrivsel blandt de unge. Forbuddet skal
altså forbedre unges sociale helbred.
Debatten om TikTok, Snapchat og Instagram handler ikke kun om skærmtid, men også om unges trivsel, fællesskaber og sociale liv – et område hvor forskningen stadig peger i forskellige retninger.Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix
Men der ikke umiddelbart forskning, der
bakker op om den effekt, siger Andreas Lieberoth:
- Overordnet viser forskning, at der er en
begrænset evidens for, at et forbud mod sociale medier kan forbedre deres
mentale helbred, siger han og henviser til en britisk rapport fra University of
Cambridge.
Mistrives unge på sociale medier?
Den mistrivsel, som politikere kobler til
sociale medier og ligger til grund for et forbud, ser Andreas Lieberoth heller
ikke tydelige tegn på i forskningen.
- Når man laver undersøgelser om det,
finder man svingende resultater og små effekter, Det viser, at teknologibrug i
sig selv ikke forklarer en ret stor del af variationen i unges trivsel, siger
han.
- Og vi har rigeligt med data, derfor ville
vi have opdaget det, hvis der var en tydelig sammenhæng, vurderer forskeren.
Det vil tage mange år, før man kan se effekten af så omfattende samfundsændringer
I såkaldte metastudier, hvor forskere
samler op på alle studier om emnet, finder de netop ikke, at den stigende
mistrivsel kan kobles til de unges høje forbrug af sociale medier.
Andreas Lieberoth forstår dog godt
bekymringen for, at børn og unge bruger deres tid forkert og fodres med
uopnåelige og usunde idealer på medier som TikTok og Instagram.
Kan hjælpe udsatte unge
Den såkaldte Trivselskommission, der var
nedsat af regeringen tilbage i 2023 for at finde hoved og hale i debatten om
børn og unges trivsel, præsenterede sidste år sine resultater.
Her fandt kommissionen, der havde flere
forskere sidende, ikke en generel øget mistrivsel blandt danske børn og unge.
Men Trivselskommission gjorde til gengæld
et andet interessant fund: Den gruppe af unge, der i forvejen var i mistrivsel,
var stigende.
Og den udvikling forstærkes på de sociale
medier, fortæller Andreas Lieberoth.
- Når vi har at gøre med et barn, der i
forvejen er udsat, bliver det afspejlet af deres digitale liv. De bliver endnu
mere udelukket, mobbet eller har en uheldig adfærd, der spejles på sociale
medier, siger han.
Mange australske unge fortsætter med at bruge sociale medier trods forbuddet for unge under 16 år. En stor del fortæller, at reglerne er lette at omgå.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
At hjælpe de udsatte børn og unge er ifølge
Andreas Lieberoth det stærkeste argument for at lave et generelt forbud.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.