Air Greenland præsenterer selskabets hidtil dyreste indkøb, nemlig den omtalte Airbus A330neo, som er blevet malet med flyselskabets velkendte farve.
AIRBUS SAS/ Hervé Goussé – Master Films
Anders RytoftAndersRytoft
Offentliggjort
Air Greenland er begejstrede.
Annonce
Onsdag præsenterede flyselskabet deres hidtil dyreste indkøb: Airbus A330neo Tuukkaq.
- Det er med glæde, at vi i dag kan dele de første billeder af vores færdigmalede, kommende Airbus A330neo Tuukkaq.
Sådan lyder det fra Air Greenland i et opslag på Facebook.
AIRBUS SAS/ Hervé Goussé – Master Films
Tuukkaq er malet hos Air Greenlands leverandør Airbus i Toulouse, Frankrig.
- Selve malingen har taget cirka to uger at gennemføre. Nu mangler vi kun motorerne, som bliver malet hos Safran, der også samler motorerne, oplyser Ujammiugaq Engell, kommunikationskoordinator i Air Greenland.
Forhåbentligt til efteråret
Det er første gang, at Air Greenland har investeret i en helt ny Airbus. Og det betyder - ifølge Ujammiugaq Engell - at flyselskabet har bygget den op fra bunden med alle de indkøb, der hører til.
- Til gengæld har vi kunnet sikre, at vi får nogle af de nyeste og bedste features, herunder et nyt inflight entertainmentsystem, forklarer hun.
AIRBUS SAS/ Hervé Goussé – Master Films
Air Greenland håber, at Tuukkaq kommer i løbet af efteråret, men erkender, at nogle processerne kan blive forlænget af både corona- og situationen i Ukraine.
- Begge dele har en direkte indflydelse på, hvilken arbejdskraft og materialefremstilling, der kan ydes, men vi har et rigtig godt samarbejde med Airbus, så vi føler os trygge i processen, oplyser kommunikationskoordinatoren.