Grønlands repræsentation
Her er den nye repræsentationschef i København
Der var 12 ansøgere til stillingen som repræsentationschef i København
Grønlands Repræsentation i København får ny repræsentationschef.
Formandens Departement har valgt at ansætte cand.jur. Lida Skifte Lennert som repræsentationschef i Grønlands Repræsentation.
Erfaringer
Lida Skifte Lennert har siden 2008 bestridt stillingen som repræsentationschef i Grønlands Repræsentation i Bruxelles. Forinden har hun blandt andet varetaget stillinger som afdelingschef og specialkonsulent i Grønlands Hjemmestyre.
Af tillidsposter har Lida Skifte Lennert blandt andet været bestyrelsesmedlem i Grønlandsbanken A/S og Nunaoil A/S samt medlem af Konkurrencenævnet i Grønland.
Tiltræder næste år
- Af hensyn til opsigelsesvarsler og opgaver i repræsentationen i Bruxelles i første kvartal i 2016 tiltræder Lida Skifte Lennert sin stilling i Grønlands Repræsentation i København den 1. april 2016, skriver departementchef i Formanden Departement, Søren Hald Møller i en pressemeddelelse.
Til stillingen som repræsentationschef for Grønlands Repræsentation i København var der 12 ansøgninger, oplyser selvstyret.