Her er bloktilskuddet kun en brøkdel
Der er næsten ingen andre lande at sammenligne sig med, når det kommer til ordningen med bloktilskud. Men der er ét – Færøerne. Og her ser situationen helt anderledes ud.
Befolkningerne er næsten lige store i Grønland og på Færøerne. Begge lande defineres af havet og er afhængige af fiskeri, og løsrivelse er perioder på dagsordenen både i Tórshavn og Nuuk.
Men når det kommer til bloktilskuddet stopper ligheden.
Det skriver avisen AG.
Der er himmelvid forskel på beløbet. Årligt modtager Grønland cirka seks gange så mange penge som Færøerne. Tilmed har det Færøerne fået ophævet den prisregulering, som gælder i forhold til Grønland, så i øjeblikket er det færøske bloktilskud fastfrosset på knap 642 millioner kr.
Grønlands tilskud er på 3.985.600.000 kr., altså knap 4 milliarder. Det er i øvrigt vokset betydeligt gennem årene på grund af reguleringen; i 2003 var det således på 3 milliarder kroner.
Aktivistisk udenrigspolitik
Selvom udviklingen på Færøerne har været gunstig og bloktilskuddet kun udgør 10 procent af de offentlige udgifter, virker det som om, at løsrivelsestrangen er stilnet en smule de seneste år. Tilsyneladende har det blandt andet lange udsigter med at komme i mål med en færøsk forfatning.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: