– Hele selvstyreloven trænger til en granskning

Atassuts dom over Forfatningskommissionens arbejde, som kostede seks år og 30 millioner kroner, var nådesløs: – Brug forfatningsudkastet til at tænde op i pejsen, sagde partiformand Aqqalu C. Jerimiassen.

På Inatsisartuts forårssamling 2024 stemte Inuit Ataqatigiit, Siumut og Demokraatit for etableringen af § 21-kommissionen, mens Atassut, Naleraq og IAs Mimi Karlsen undlod at stemme. Naalakkersuisut har afsat et år og to millioner kroner til kommissionen, hvor folkeretseksperterne Ole Spiermann og Gudmundur Alfredsson trin for trin gransker Selvstyrelovens paragraf med den skarpskårne titel »Grønlands adgang til selvstændighed«.

– Tænder Atassut op i pejsen igen?

– Vi fastholder vor holdning fra forårssamlingen 2024, hvor vi ikke kunne støtte etableringen af en § 21-kommission. I respekt for det store flertal bag kommissionen vil vi dog afvente resultatet af juristernes arbejde, inden vi kommenterer betænkningen til næste år, siger Aqqalu C. Jerimiassen til Sermitsiaq.

– Kunne to millioner kroner bruges til et bedre formål?

– Jeg kan altid finde et formål, hvor to millioner kroner gør en forskel.

Selvstyreloven fra 2009 forældet

Besøgende på Atassuts hjemmeside www.atassut.gl bliver mødt af det politiske statement: »Mens andre taler om det selvstændige land, så taler vi fra Atassut om det selvstændige menneske«.

– Hvor står Atassut i selvstændighedsdebatten i dag?

– Vi skal se virkeligheden i øjnene. Selvstyreloven fra 2009 er forældet, og i stedet for at fokusere på en enkelt paragraf skal vi forny hele loven. Atassut mener, at rigsfællesskabet bør bestå på nuværende tidspunkt, og en opdatering af selvstyret skal fokusere på de områder, som er mest relevante for os, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Han peger især på Selvstyrelovens fordeling af indtægterne fra råstofaktiviteter: Grønland får hvert år de første 75 millioner kroner (i 2009-priser), og staten og selvstyret deler de efterfølgende indtægter, indtil den grønlandske undergrund har tilbagebetalt det danske bloktilskud på 4 ½ milliarder kroner.

Men også det fastfrosne bloktilskud, hvor Selvstyret i modsætning til Hjemmestyret selv betaler for overtagelsen af nye sagsområder, har vist sig at være en bremseklods for Grønlands udvikling.

Nej tak til Inuit-register

§ 21-kommmissionen skal ikke mindst granske to værdipolitiske spørgsmål:

– Hvem må stemme ved hvor mange folkeafstemninger om selvstændighed?

Den dansk/grønlandske selvstyrekommission forudsatte i sin betænkning fra 2008, at valgreglerne ved en folkeafstemning følger valgreglerne ved Inatsisartut-valg: Fyldt 18 år, dansk statsborger og fast bopæl i Grønland mindst seks måneder inden valget.

Dermed vil også danskere og færinger kunne stemme om selvstændighed i Grønland, men Naleraq foreslår et frivilligt Inuit-register med et tilhørende valgregister, som definerer hvem, der har stemmeret.

Atassut afviser blankt dette Inuit-register.

– Det vil være forskelsbehandling, grænsende til racisme at udelukke folk i Grønland, blot fordi de taler dansk og færøsk, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

På Forårssamlingen 2024 foreslog Atassut en vejledende folkeafstemning om selvstændighed, gerne i forbindelse med det ordinære valg til Inatsisartut, som fandt sted 11. marts. En folkeafstemning skal en gang for alle dokumentere befolkningens holdning til selvstændighed, og resultatet skal være retningsgivende for Naalakkersuisut og Inatsisartut, også for nødvendigheden af § 21-kommissionen.

– Forslaget om en folkeafstemning blev forkastet, men vi havde ellers gerne hørt borgernes mening om selvstændighed, som fortsat blæser i vinden i dag, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Opfordring til dialog

Inuit Ataqatigiits politiske ordfører i Inatsisartut Mariane Paviasen Jensen opfodrer de fem partiledere til at søge dialog om en konkret plan for selvstændighed, men fælles fodslag er vanskeliggjort af den aktuelle rollefordeling blandt partilederne.

Efter valget dannede Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut en rekordstor 4-kløver koalition. Kun de to partiformænd Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit og Múte B. Egede fra Inuit Ataqatigiit er medlem af Naalakkersuisut. Aqqalu C. Jerimiassen fra Atassut og Pele Broberg fra oppositionspartiet Naleraq er medlem af Inatsisartut. Aleqa Hammond fra Siumut har slet ingen folkevalgte poster.

Det åbner en ladeport for signalforvirring mellem Naalakkersuisut, Inatsisartut og partierne. 4-kløveret siger ganske vist i sin koalitionsaftale, at § 21-kommissionen skal færdiggøre sit arbejde, men fokus er slet ikke selvstændighed, men en revision af Selvstyreloven fra 2009. Det er sød musik i Aqqalu C. Jerimiassens øre, mens Pele Broberg kalder en revision for et lodret løftebrud fra de partier, som lovede vælgerne at arbejde for selvstændighed i valgkampen tidligere på året.

Umiddelbart er det svært at se en fælles holdning, men Mariane Paviasen Jensen opfordrer de fem partiledere til at tage ansvar for en debat med befolkningen om selvstændighed.