Hed folkeskole-debat glæder Nivi Olsen

Ændringerne til en ny folkeskolelov, hvor der er lagt op til færre fag og skoletimer for de yngste elever, har rejst en stor debat i befolkningen, hvilket glæder Naalakkersuisoq for Uddannelse Nivi Olsen.

Nivi Olsen har forståelse for, at et lovforslag om gennemgribende ændringer på yngstetrinnet i folkeskolen har affødt mange reaktioner.
Offentliggjort

Det har skabt bekymring og kritik, at Naalakkersuisut blandt andet vil fjerne dansk som fag på yngstetrinnet, da flere mener, at det vil forringe elevernes muligheder for at læse videre i gymnasiet og på de højeregående uddannelser, hvor undervisningen foregår på dansk. 

Udfordringen ligger dermed i, hvordan læring i det grønlandske sprog forstærkes, samtidig med at de unge ikke får forringede muligheder for at kunne begå sig i det videre uddannelsesforløb.

Sundt engagement

- Jeg har fuld forståelse for, at forslaget om de omfattende ændringer af undervisningen for de yngste elever i folkeskolen har affødt mange reaktioner. Jeg opfatter det som et godt og sundt demokratisk engagement, at både organisationer og enkeltpersoner deltager aktivt i debatten om vores folkeskole og giver udtryk for både frustrationer og holdninger, samt bringer konstruktive input ind i debatten – og jeg vil gerne takke alle for den gode debat, udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen i en pressemeddelelse.

Hun oplyser, at lovforslaget lægger op til en mere enkel og sammenhængende skoledag for de yngste med færre fag, så der gives mere tid til fordybelse, ”uden at der gives køb på endemålene for folkeskolen”.

- Grønlandsk, som er vort lands sprog og som er modersmål for langt de fleste elever i folkeskolen, prioriteres, fordi det er vort lands videns- og kulturbærende sprog, som det er vigtigt at eleverne er velfunderede i – dette anses inden for forskellig forskning som et bærende fundament i forhold til elevernes videre læring i forskellige sprog og andre fag. Hvis vi skal kunne beherske andre sprog på optimal vis, er det grundlæggende, at vi kan vores eget modersmål, da det giver grundlaget for at lære andre sprog, siger Nivi Olsen.

Modersmålsundervisning

Hun understreger, ”at dansk og danskundervisning eller undervisning i andre modersmål, fortsat kan indgå på yngstetrinnet, hvor der er behov for det”.

Nivi Olsen påpeger desuden, at ændringerne har det mål, at øge trivselen, sikre stærkere grundkompetencer og give børnene en bedre sammenhængende skolegang.

En forskningsgruppe fra Institut for Læring og Uddannelsel på Ilisimatusarfik påpeger blandt andet med henvisning til kendt viden, at læring i flere sprog øger mulighederne for at kunne klare sig bedre i det senere uddannelsesforløb.

Vil lytte

I et interview med KNR anerkender Nivi Olsen forskningen, og hun er ”åben over for at lytte til kritikken”.

Nu går arbejdet i gang med at gennemgå de mange høringssvar, før lovforslaget skal behandles i Inatsisartut på forårssamlingen.

Powered by Labrador CMS