Hed folkeskole-debat glæder Nivi Olsen
Ændringerne til en ny folkeskolelov, hvor der er lagt op til færre fag og skoletimer for de yngste elever, har rejst en stor debat i befolkningen, hvilket glæder Naalakkersuisoq for Uddannelse Nivi Olsen.
Nivi Olsen har forståelse for, at et lovforslag om gennemgribende ændringer på yngstetrinnet i folkeskolen har affødt mange reaktioner.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
Det har skabt bekymring og
kritik, at Naalakkersuisut blandt andet vil fjerne dansk som fag på
yngstetrinnet, da flere mener, at det vil forringe elevernes muligheder for at
læse videre i gymnasiet og på de højeregående uddannelser, hvor undervisningen foregår
på dansk.
Udfordringen ligger dermed i,
hvordan læring i det grønlandske sprog forstærkes, samtidig med at de unge ikke
får forringede muligheder for at kunne begå sig i det videre uddannelsesforløb.
Sundt engagement
- Jeg har fuld forståelse for, at forslaget om de omfattende
ændringer af undervisningen for de yngste elever i folkeskolen har affødt mange
reaktioner. Jeg opfatter det som et godt og sundt demokratisk engagement, at
både organisationer og enkeltpersoner deltager aktivt i debatten om vores
folkeskole og giver udtryk for både frustrationer og holdninger, samt bringer
konstruktive input ind i debatten – og jeg vil gerne takke alle for den gode
debat, udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen i en pressemeddelelse.
Hun oplyser, at lovforslaget lægger op til en mere enkel og
sammenhængende skoledag for de yngste med færre fag, så der gives mere tid til
fordybelse, ”uden at der gives køb på endemålene for folkeskolen”.
- Grønlandsk, som er vort lands sprog og som er modersmål for
langt de fleste elever i folkeskolen, prioriteres, fordi det er vort lands
videns- og kulturbærende sprog, som det er vigtigt at eleverne er velfunderede
i – dette anses inden for forskellig forskning som et bærende fundament i
forhold til elevernes videre læring i forskellige sprog og andre fag. Hvis vi
skal kunne beherske andre sprog på optimal vis, er det grundlæggende, at vi kan
vores eget modersmål, da det giver grundlaget for at lære andre sprog,
siger Nivi Olsen.
Modersmålsundervisning
Hun understreger, ”at dansk og danskundervisning eller
undervisning i andre modersmål, fortsat kan indgå på yngstetrinnet, hvor der er
behov for det”.
Nivi Olsen påpeger desuden, at ændringerne har det mål, at
øge trivselen, sikre stærkere grundkompetencer og give børnene en bedre
sammenhængende skolegang.
En forskningsgruppe fra Institut for Læring og Uddannelsel på
Ilisimatusarfik påpeger blandt andet med henvisning til kendt viden, at læring
i flere sprog øger mulighederne for at kunne klare sig bedre i det senere
uddannelsesforløb.
Vil lytte
I et interview med KNR anerkender Nivi Olsen forskningen, og
hun er ”åben over for at lytte til kritikken”.
Nu går arbejdet i gang med at gennemgå de mange høringssvar, før
lovforslaget skal behandles i Inatsisartut på forårssamlingen.