Havet kan stige 1,6 meter

Klimaet herhjemme er så ekstremt, at klimaforskere frygter, at vandstanden i havet kan stige op til 1,6 meter

Klimaet i Grønland er så ekstremt, at klimaforskere frygter, at vandstanden i havet kan stige op til 1,6 meter. Foto: Sermitsiaq.AG

Overalt på Jorden opleves for tiden ekstremt vejr, hvilket også gælder for Antarktis og Grønland, som oplever varme og afsmeltning udover det sædvanelige.

Førende klimaforskere mener, at afsmeltningen er så dramatisk, at vandstanden i verdenshavene kan stige helt op mod 1,6 meter inden år 2100. Enkelte frygter endnu mere.

Danmarks førende iskerneforsker, professor Dorthe Dahl-Jensen fra Is og Klima ved Københavns Universitet, mener, at klodens klima er på en faretruende kurs:

- Det er helt vildt, hvad vi har set i Grønland. Det tyder på en stigning i verdenshavene på mellem 0,9 og 1,6 meter i løbet af de næste 100 år, siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Da vi for to år siden fremlagde vores bud på den mulige stigning i vandstanden, mente mange, at vi overdrev. Nu mener flere og flere, at det lyder rigtigt.

Læs også "Polarforsker: Helt ekstremt"

Læs også "Nasa: Indlandsisen bliver tyndere overalt"

Læs også "Nasa: Indlandsisen smelter med rekordfart"

Én af dem er Eric Rignot, professor og glaciolog hos det amerikanske forskningscenter Nasa.

Han mener ifølge Jyllands-Posten, at udviklingen de seneste 20 år viser, at vi har kurs mod en stigning i vandstanden på én meter eller mere.

Powered by Labrador CMS