Hård kritik af Løkkes åbningstale

Grønland og Færøerne plejer normalt ikke at få mange ord i statsministerens åbningstale. Men i dag slog Lars Løkke Rasmussen alle sine forgængeres rekorder. Der var således ikke et reelt ord om rigsfællesskabets arktiske region og de mange historiske og grænseskridende udfordringer, som Grønland står over. Mens alle andre lande omkring Polarhavet har travlt med at formulere en arktisk politik, var der kun larmende tavshed fra statsministerens tale.

- Enten må man betragte det som ignorance eller dyb respekt for Grønlands mere selvstændige rolle. Men det er slapt, at statsministeren ikke er i stand til at fremfører de danske holdninger til en arktisk politik. Der har aldrig tidligere været så meget opmærksomhed omkring arktisk. Canada og Rusland har netop formuleret en politik på området. Dertil kommer, at Danmark har formandsposten i Arktisk Råd. Men det kan naturligvis være en forglemmelse fra statsministerens side, lød det sarkastisk fra Kuupik Kleist, formand for naalakkersuistut.

Samme holdning deler Demokraternes formand Jens B. Frederiksen:

- Det er for dårligt, at Grønland ikke bliver nævnt mere, når Danmark har ansvaret for den arktiske politik.

Siumuts folketingsmedlem Lars-Emil Johansen var heller ikke imponeret:

- Statsministerens manglende omtale af Grønland skyldes måske, at statsministeren allerede har gjort op med sig selv, at Grønland er på vej mod selvstændighed, sagde Lars-Emil Johansen med et glimt i øjet.

IA’s tilbagevendte folketingsmedlem Juliane Henningsen var også ude med riven:

- Jeg savnede en holdning fra statsministeren til den arktiske politik, som udenrigsminister Lene Espersen ellers forsøger at lægge op til. Men der kom ikke en lyd, og jeg er skuffet over, at regeringen ikke vægter Grønland højere. Ikke mindst i en tid, hvor der et stort verdensfokus på Grønland og de arktiske egne.

Endelig var der formanden for Inatsisartut, Josef Motzfeldt, som efterlyste behovet for et bedre beredskab i de arktiske områder, ligesom han fremhævede betydningen af at holde liv i den såkaldte Ilulissat-erklæring:

- Her forpligtede alle de arktiske lande sig til at følge reglerne i FN’s Havretskonvention. Det var en proces, som jeg selv sammen med daværende udenrigsminister Per Stig Møller var med til at sætte i gang. Det er vigtigt, at der konstant følges op på denne erklæring, som lægger sporet for en fredelig løsning på potentielle kriser. Men den nye udenrigsminister synes ikke at have udpræget interesse for sagen. Derfor ville det have klædt statsministeren at have fremhævet betydningen af Ilulissat erklæringen.