Grønlandske skoleklasser får adgang til dansk pulje: Rigsfællesskabets unge skal besøge hinanden

Staten har igangsat flere initiativer for at forbedre båndet indenfor rigsfællesskabet, fokus ligger på børn og unge.

Flagene fra Grønland, Færøerne og Danmark vajer ved Nordatlantens Brygge i København, mens nye midler skal styrke skoleudveksling og fælles uddannelser.

Foto: Thomas Rasmussen / Gonzalesphoto / Ritzau Scanpix

Hollie Olsen Kielsen Hollie Olsen Kielsen Hollie Olsen Kielsen Journalist

Offentliggjort mandag 02. mar 2026 14:01

Siden 2019 har der været en årlig pulje på 3,3 mio. kr., som danske skoleklasser kunne søge om, for at besøge Grønland eller Færøerne.

Annonce

Fra i år bliver reglerne ændret fundamentalt: Nu kan grønlandske og færøske klasser også få del i pengene til at rejse til Danmark eller besøge hinanden.

Ved inklusion af Grønland og Færøerne i puljen justeres dets beløb med 1 mio. kr. årligt oveni de 3,3 mio. kr. – Så der er i alt 4,3 mio. kr. i rejsepuljen, som vil stå til rådighed for rigsfællesskabets unge.

Initiativet har til formål at styrke båndet i rigsfællesskabet, og hvert land står selv for fordelingen af midler til egne uddannelsesinstitutioner.

Nordatlantisk Gymnasieklasse styrkes

DEN NORDATLANTISKE GYMNASIEKLASSE (NGK)

Hvad er det: En 3-årig gymnasieuddannelse (HTX), hvor elever fra Grønland, Færøerne og Danmark går i samme klasse.
Hvordan virker det: Klassen flytter sammen rundt i Rigsfællesskabet. Eleverne bor og studerer; 1.g foregår i Gribskov Gymnasium (Danmark), 2.g foregår i Miðnám á Kambsdali (Færøerne) og 3.g foregår på GUX Sisimiut (Grønland).
Formålet: At give unge et indgående kendskab til hinandens sprog, kultur og natur gennem venskaber og fælles hverdag.

Nordatlantisk Gymnasieklasse har siden 2019 været et forsøg, og nu bliver det en fast gymnasiel uddannelse. Staten vil finansiere uddannelsen med 3 millioner kroner hvert år.

Fra 2028 gives der 2 mio. kr. årligt til at bygge og drive en kostafdeling (et kollegium) på Gribskov Gymnasium. Det sikrer, at de grønlandske og færøske elever i NGK-klassen har et fast og trygt sted at bo i Danmark.

Rigsfællesskabsugen

Rigsfællesskabet er under pres, og derfor vil ministeren have, at børn i Danmark lærer meget mere om Grønland og Færøerne for at styrke sammenholdet.

- Den nuværende verdenssituation sætter demokratiet under pres. Uroen i verden minder os om, at sammenhold ikke er en selvfølge, men noget, der skal holdes fast i. Der er brug for at styrke rigsfællesskabet, og det arbejde starter i skolen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Fra 2027 indføres således en ny, frivillig temauge kaldet Rigsfællesskabsugen, hvor skolerne kan fokusere på rigsfællesskabets fælles historie og moderne liv.

Der afsættes 2 millioner kroner for 2026, og herefter 1 million kroner årligt, til at lave undervisningsmateriale, som skal laves i samarbejde med folk, der rent faktisk ved noget om Grønland og Færøerne.

Målet er, at danske elever ikke kun lærer om fortiden, men også forstår det fællesskab, rigsfællesskabet har i dag.

Mere obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet

I Danmark er det allerede obligatorisk at undervise om rigsfællesskabet i historie. Nu vil undervisningsministeren dog styrke emnet yderligere ved at undersøge, hvordan det også kan skrives ind i fagplanerne for andre relevante fag i folkeskolen.