Grønlandsk biskop til Odense

Det grønlandske Hus i Odense har sammen med Thomas Kingos Kirke arrangeret, at biskop Sofie Petersen kommer til Odense

Thomas Kingos Kirke i Odense er for anden gang i julen rammen om en grønlandsk gudstjeneste. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Helligtrekongersdag, fredag den 6. januar, kl. 17.00 er der igen grønlandsk gudstjeneste i Odense.

Den kommer til at foregå i Thomas Kingos Kirke, hvor der også blev holdt grønlandsk julegudstjeneste den første søndag i advent.

Biskop Sofie Petersen forretter gudstjenesten, som bliver på både grønlandsk og dansk.

Det er Det grønlandske Hus i Odense, som sammen med Thomas Kingos Kirke har arrangeret, at biskop Sofie Petersen kommer til Odense.

Efter gudstjenesten vil der være kaffemik i den tilstødende sognesal.

Powered by Labrador CMS