’Grønlandiseringen' udfordrer selvstyret

De mange udskiftninger af topchefer og fremtrædende medarbejdere i selvstyret har fået dagbladet Information til at kigge nærmere på udskiftningerne og baggrunden for dem.

Det falder sammen med, at avisen har fået fat i en ny forskningsartikel, som viser, at toppen af det grønlandske embedsværk over det seneste årti er blevet 'grønlandiseret', som forskerne kalder det.

Således havde 31 procent af forvaltningstoppen grønlandsk baggrund i 2000, mens tallet ni år senere var steget til 61 procent.

En i sig selv fornuftig og nødvendig udvikling
Ansættelsen af flere grønlændere i samfundets ledende poster er i sig selv en fornuftig og nødvendig udvikling, mener Peter Munk Christiansen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som har lavet forskningen.

Han mener, at 'grønlandiseringen' er sket på baggrund af et klart, og i hans øjne forståeligt, mål om at ville placere flere grønlændere i toppen af embedsværket.

Men det kan også være problematisk, siger Peter Munk Christiansen.

- Når man studerer rekruttering til elitegruppen, er det grundlæggende dogme en vis uafhængighed mellem elitegrupperne, fordi de per definition har stor magt - derfor må man eksempelvis ikke have en forvaltningselite, der er fedtet for tæt sammen med den politiske elite, fordi vi dermed ikke er sikre på, at de kommer til at optræde forvaltningsmæssigt neutralt, siger Peter Munk Christiansen til Information.

Vil uvægerligt havne i dilemmaer
Og når udvalget i et land med 56.000 indbyggere selvsagt er stærkt begrænset, er det en udfordring at sikre den uafhængighed mellem forvaltningseliten og den politiske elite, som Peter Munk Christiansen anser for grundlæggende.

- Jeg vil ikke sætte mig op og sige, at man har truffet et forkert valg, men man vil uvægerligt havne i dilemmaer, når udbuddet af kvalificerede folk bliver så småt, siger han til den danske avis.