Grønland ud af Folketinget

Grønlandske folketingsmedlemmer vil afvikle Grønlands engagement i det danske parlament – danske folketingspolitikere er glade for den nuværende situation.

Grønlandske folketingsmedlemmer vil afvikle Grønlands engagement i det danske parlament. Foto: AG.
Offentliggjort

Datoen er ukendt. Men med tiden skal det være slut med grønlandske folketingsmedlemmer i Folketinget.

Det mener de to folketingsmedlemmer, Siumuts Lars-Emil Johansen og IA’s Sofia Rossen, som i øjeblikket vikarierer for Juliane Henningsen, der er på barsel.

- Det er en afvikling, der skal sættes i gang. Det sagde jeg allerede ved forrige folketingsvalg. Jeg kan til gengæld ikke sige, hvornår det præcist bør ske. Men i hvert fald når vi har hjemtaget alle ansvarsområder, siger Sofia Rossen.

Diskussionen om grønlandsk og færøsk repræsentation i Folketinget er en tilbagevendende politisk diskussion. Den fik i sidste uge fornyet liv, da byggebranchens dagblad Licitaionen i en leder fandt det grotesk, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer i et snævert opløb kan afgøre, om de 5,6 millioner danskere skal have en borgerlig eller rød regering.

Læs mere i AG.

Powered by Labrador CMS